Driftsøkonomien i selvejende virksomheder kan ofte afvige fra virksomheder, der har kapitalejere; det kan dog umiddelbart være svært uden videre at identificere forskellene. Derfor kan der ses på nogle af de selskabsgørelser, vi kender fra forsyningsområdet, for at identificere status inden og efter selve omdannelsen.
Igennem de sidste 20-25 år har vi set flere kommunale forsyningsarter blive selskabsgjorte, enten som datterselskaber til kommunen eller som forbrugerejede selskaber i form af andelsselskaber. De store selskabsgørelser de seneste år har været elforsyningen tilbage i 1999 samt vand- og spildevandsforsyningen i 2010. Tilbage i forbindelse med liberalisering af elsektoren var der en stor del af selskaberne, der blev til forbrugerejede andelsselskaber, og kun nogle enkelte, der fortsatte med at være ejet af kommunen, men nu som 100 % ejede aktieselskaber. Selve netselskaberne blev etableret som aktieselskaber, men typisk med et forbrugerejet selskab som ejer. I forbindelse med vandsektorloven blev de kommunale vand- og spildevandsforsyninger stort set alle udskilt som 100 % ejede datterselskaber i aktieselskabsform. Enkelte kommuner gik sammen om nogle fælles kommunale selskaber, men det var et fåtal.
Denne liberalisering betød, at de nye selskaber økonomisk skulle kunne fungere som selvstændige enheder uden direkte økonomisk sammenhæng med kommunens økonomi. Samtidig blev selskaberne skattepligtige, hvilket de ikke havde været før.
Selvom de kommunale aktieselskaber ikke, i egentlig forstand, er selvejende, da aktierne ejes 100 % af kommunen i sidste ende, sikrer lovgivningen, at der skal være en fornøden adskillelse. Det betyder f.eks., at der ikke kan trækkes midler ud (uden eventuel modregning i bloktilskud), hvorfor disse selskaber også kommer til at ligne selvejende virksomheder. Det, at der netop kom adskillelse på økonomien, var et af de væsentligste punkter i forhold til kravet omkring selskabsgørelse i lovgivningen.
I det følgende vil vi gennemgå de fordele og ulemper, der er identificeret ved overgang fra at være en del af en kommunal forvaltning til at være selvejende i form af forbrugerejede forsyningsselskaber eller som 100 % ejede kommunale aktier. Øvrige selvejende virksomheder vil efter vores vurdering opleve mange af de samme problemstillinger og udfordringer.
Driftsøkonomien
Uanset om selskabsgørelsen udmøntede sig i et kommunalt selskab ejet af kommunen eller i et forbrugerejet selskab i form af et a.m.b.a., kom der samtidig med selskabsgørelsen også regulatorisk krav i forhold til indtægtsrammeregulering, benchmarking osv. Det vil altså sige, at selskaberne samtidig med liberaliseringen også blev omfattet af sektorregulering. Det kan derfor være svært at vurdere, hvor stor en del selve selskabsgørelsen har haft af betydning for økonomien, da det kan være vanskeligt at adskille effekten af de to tiltag.
Selve omdannelsen og selskabsgørelsen kræver altid en del ressourcer både ift. tid og økonomi, men når der ses bort fra dette, kan der observeres klare forskelle mellem driftsøkonomien før og efter omdannelsen.
Ulemper for driftsøkonomien
Ved udskillelse fra kommunen var der nogle klare ulemper for driftsøkonomien. En af de væsentligste var muligheden for billig finansiering. Da forsyningen lå i kommunen, var der direkte mulighed for at trække på kommunens likviditet og lånemuligheder. For kommunen var det også en likviditetsmæssig fordel at have forsyningen, da forbrugerne i høj grad betaler forud.
Efter udskillelsen til kommunalt aktieselskab er der stadig mulighed for at opnå billig finansiering via kommunekredit for forsyningsselskaber, der ikke er i konkurrence med andre. Dette vil f.eks. være eldistribution i modsætning til elproduktion, som der ikke kan gives kommunegaranti til, da denne del er i konkurrence med andre. Der skal betales garantiprovision til kommunen for den garanti, der gives, og dermed er fordelen reelt ikke til stede eller i hvert fald meget begrænset.
En anden ulempe, som mange forsyningsselskaber oplevede, var manglende stordriftsfordele. På vand- og spildevandsområdet var der meget stor forskel i, hvor tæt selskaberne var med kommunen, forstået på den måde, at nogle af disse selskaber allerede inden udskillelsen fungerede som selvstændige virksomheder.
For mange var der alene tale om, at forsyningen rent juridisk var en del af den kommunale forvaltning, mens andre selskaber var tæt sammenvævet med den kommunale forvaltning. Det kunne betyde, at meget af det BackOffice, de tidligere havde fået leveret fra kommunen, skulle de nu selv til at hente. Det kunne være IT-support, juridisk bistand, HR, økonomiafdeling og anden administrativ hjælp.
Lovgivningen gav ikke mulighed for, at kommunen efterfølgende kunne levere disse ydelser til forsyningen efter selve udskillelsen. Det har dog været meget forskelligt, hvor stor en indvirkning det har haft. Mange forsyninger, der måske har været meget små efter udskillelsen, har ofte fundet sammen med andre – enten i form af fusioner eller i form af fælles drifts- og serviceselskaber.
Som noget nyt blev der også krav om, at selskaberne skulle til at følge årsregnskabslovens regler i forhold til aflæggelse af regnskab. Det var en stor omvæltning i forhold til det kommunale budget- og regnskabsvæsen, som bygger på budget og bevillinger. Styringen kunne stadig godt foregå på samme måde, men selve opfølgningen var et problem, da det er forskellige regnskabsmæssige principper, som gør sig gældende. Samtidig kom der også mere fokus på periodisering og afslutning af året i forhold til de overførselsmuligheder, der er i det kommunale budget og regnskabssystem.
Mange kommunale forsyninger oplevede også, at de fremadrettede planer var oppe at vende. Hvor man måske tidligere var meget styret af den kommunale forvaltning, så skulle virksomheden måske i højere grad selv til at lave planer for fremtiden. Det gav naturligvis også nogle friere rammer til at fokusere mere på selve driften end på det politiske.
Fordele for driftsøkonomien
Selvom der umiddelbart er mange ulemper forbundet med selskabsgørelsen, er der også en række fordele herved.
Ved at få den klare adskillelse mellem myndighed og drift, kom der også en mere klar adskillelse af, hvordan midler blev anvendt. Tidligere kunne der godt være en sammenblanding af midler mellem myndighed og drift, hvor adskillelse nu giver et klart billede af økonomien i forsyningen.
Dette også fordi der var krav om anvendelse af årsregnskabsloven, hvilket også på mange områder øgede muligheden for at sammenligne sig på tværs af sektoren og med andre lignende selskaber i andre sektorer.
Ved at komme ud som et selskab, enten som aktieselskab eller forbrugerejet a.m.b.a., gav det også mulighed for at få eksterne kræfter ind i bestyrelsen. Dette er der nogle selskaber, der har benyttet sig af. Det har for mange betydet, at der er kommet nogle helt andre øjne på tingene. Det kunne både være i forhold til budgetopfølgning, men også i forhold til hele fastlæggelsen af vision og strategi for virksomheden. I takt med at forsyningerne er fusioneret og blevet til meget store koncerner, har der været øget behov for denne brug af eksterne.
Selvom selskaberne mistede en del af de kommunale stordriftsfordele, har mange af dem formået at opnå noget af det samme ved at gå sammen med andre forsyninger, enten i en fusion eller med fælles driftsselskab. Mange af disse fælles selskaber startede som rene indkøbsselskaber f.eks. i forhold til udbud af opgaver og rammeaftaler, men leverer nu også IT, BackOffice osv. til selskaberne.
En anden fordel ved at være selvejende er også, at selskabet har en nær tilknytning til sine ”ejere” – nemlig i dette tilfælde forbrugerne. Mange har oplevet, at det er blevet mere transparent, efter forsyningen er udskilt fra kommunen. Det kan skyldes flere ting, men nok primært nogle af de forhold, der blev nævnt tidligere omkring regnskab efter årsregnskabsloven m.v. Forbrugerne føler sig tættere på selskabet, hvilket ikke i samme grad var tilfældet, da forsyningen lå i kommunen. Dette er dog specielt kendetegnede for de mindre, forbrugerejede selskaber. Det er også med til at skabe et større fokus omkring driften, herunder virksomhedens driftsomkostninger. Hvad bruges pengene til, og bruges de som ejerne ønsker? Det var naturligvis også forhold, der var gældende i kommunen, men der er kommet mere transparens og dermed også mere styring med det.
En stor del af det er naturligvis også styret af de regulatoriske krav, selskaberne underlægges. Men der er umiddelbart ikke tvivl om, at den øgede nærhed til forbrugerne og den mere simple selskabskonstruktion har haft en positiv indvirkning på overvågning af driftsøkonomien.
Selveje i bred forstand
Ovennævnte har været vurderet ud fra kendskabet til forsyningssektoren, hvor der er eksempler på, at selskaber først har været drevet som en del af kommunen, for så enten at blive til en forbrugerejet virksomhed eller et aktieselskab ejet af kommunen.
Hvis der ses på den øvrige forsyningssektor, er den præget af rigtig mange forsyningsselskaber, som er forbrugerejede enten inden for varme eller inden for drikkevand. Disse selskaber har været drevet sådan, siden de blev stiftet, og er eksempler på den danske andelstanke og det danske foreningsliv.
Mange af de ovennævnte eksempler, som blev identificeret i forbindelse med udskillelsen af kommunale forsyningsselskaber, vil helt sikkert også være gældende for de små forbrugerejede selskaber. Der vil altid være gode og dårlige eksempler. Men der er ikke nogen tvivl om, at de selskaber, der har den tætteste kontakt til forbrugerne, er de forbrugerejede selskaber. Denne tætte kontakt smitter også af på den måde, selskaberne drives. Det er meget naturligt, at ledelsen føler et kæmpe ansvar i forhold til deres ”ejere” i disse selskaber. Dette ansvar er måske mindre synligt, når selskaberne har mange forbrugere. Et andet element, der også spiller ind, er, hvor stor lokalsamfundet er i forhold til selskabets betydning for lokalsamfundet. Når virksomheden udgør en vigtig spiller i lokalsamfundet, føler selskabet også typisk et øget ansvar.
Det kan derfor godt være svært at sige noget entydigt om selvejemodellens betydning for driftsøkonomien i et selskab. For der vil være en række fordele og ulemper, og der kan være forskellige forhold, der gør sig gældende i forhold til, hvor stort et selskab er, og hvilken rolle selskabet har i lokalsamfundet.
