Politikere, organisationsfolk og ledelseseksperter argumenterer både for og imod honorarer – og deres rimelige størrelse – til medlemmerne af offentlige bestyrelser.
Skeptikere af honorarer argumenterer bl.a. for, at bestyrelsesmedlemmerne varetager deres opgave med baggrund i et personligt engagement. De frygter, at hvis bestyrelserne kommer til at bestå af professionelle, der ikke nærer den samme passion for institutionen, vil ildsjælene, der har været med til at skabe en institution, forsvinde, og bestyrelsen kan miste legitimitet. Modsat argumenterer tilhængere af honorarer for, at bestyrelsesarbejde er et professionelt job, og at det derfor skal belønnes som andre job. Alt andet vil være det samme som ikke at tage funktionen alvorligt. Honoraret er en påskønnelse af det arbejde, der udføres, og det kan være med til at understrege det ansvar, man bærer som bestyrelsesmedlem. Desuden argumenteres der for, at honoraret i stigende grad vil blive en konkurrenceparameter i forhold til at kunne tiltrække og fastholde de mest kompetente mennesker til offentlige bestyrelser.
Stor spredning i honorering af offentlige bestyrelser
Der er inden for de offentlige institutioner stor spredning i måden og niveauet at honorere medlemmer af bestyrelsen. I nogle tilfælde kan honoraret matche niveauet i visse private virksomheder, og i den anden ende er der mange institutioner, hvor der slet ikke udbetales et honorar. Dette gælder i øvrigt også for en række mindre, private virksomheder.
Der er ikke formuleret et generelt regelsæt for størrelsen af vederlag til medlemmer af bestyrelserne i selvejende institutioner eller andre offentlige bestyrelser.
Undervisningsministeriet er det ministerium med flest selvejende institutioner og har som det eneste ministerium fastlagt en række regler for, hvor meget der kan udbetales i vederlag til de selvejende institutioner. Vederlagene for institutioner under Undervisningsministeriet er stadfæstet i „Bekendtgørelse om særskilt vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer ved visse uddannelsesinstitutioner“ (Bekendtgørelse 420 23/05/2001) og er opsummeret i tabel 1. Af denne fremgår det, at en bestyrelsesformand for de største institutioner maksimalt kan modtage et honorar på 50.000 kr., og de menige medlemmer maksimalt 3.000 kr. For de mindste institutioner er de tilsvarende beløb henholdsvis 20.000 kr. og igen 3.000 kr. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at de medarbejder- og elevvalgte bestyrelsesmedlemmer ikke kan modtage vederlag udover, for de medarbejdervalgte, kompensation for arbejdsindsatsen i arbejdstidsaftalerne.
Ingen officielle retningslinier for honorering af offentlige bestyrelser
Kulturministeriet har ingen overordnede retningslinjer for, hvor meget der skal eller kan udbetales i vederlag til bestyrelserne. Det kan skyldes, at der er meget stor forskel på, hvor store tilskud og budgetter der er i de institutioner, der er hjemhørende under Kulturministeriet. Tilskudsmodtagere strækker sig fra små spillesteder og foreningsbaserede museer til store institutioner som DR og Det Kgl. Teater. Hos de fleste mindre kulturinstitutioner bliver der ikke udbetalt honorar til bestyrelsesmedlemmerne. I modsætning hertil står eksempelvis Det Kgl. Teater, hvor et menigt medlem modtager 97.241 kr. og formanden 194.482 kr., eller DR, hvor et menigt medlem modtager 100.612 kr. og formanden 402.447 kr. Kulturministeriet udgav tidligere på året „Anbefalinger for god ledelse i selvejende kulturinstitutioner“, udarbejdet af et udvalg med Lars Liebst i spidsen, og omtalt i Dagens Dagsorden nr. 1. Udvalget anbefaler, at der gives et, om ikke andet såsymbolsk, honorar som et klart signal om det ansvar, der følger med erhvervet.
Også inden for universiteterne og de højere læreanstalter i Videnskabsministeriets regi er der forskel på bestyrelseshonorar, og hvem der udbetales vederlag til. Hos Syddansk Universitet udbetaler man eksempelvis honorar til medarbejderrepræsentanter og repræsentanter for de studerende, henholdsvis 65.356,55 kr. og 65.389,81 kr., hvorimod man på CBS ikke udbetaler honorar til de studerende eller medarbejderrepræsentanter. Også når det kommer til formandens vederlag er der forskelle, dog ikke så store. Formanden for Syddansk Universitet modtog i 2010 et vederlag på 196.000 kr., mens formanden for CBS modtog 178.000 kr. Andre videregående uddannelsesinstitutioner udbetaler højere vederlag til deres bestyrelser, eksempelvis udbetaler DTU 235.918,80 kr. til deres formand og 78.639,60 kr. til menige bestyrelsesmedlemmer. På Aarhus Universitet har man en anden model, her udbetales beløb svarende til DTU. Derudover kompenseres de de medarbejdervalgte repræsentanter for deres tid inden for samme beløbsramme som de eksterne og de studerendes faglige organisation modtage et tilsvarende tilskud.
Udenrigsministeriet har også en række nævn, bestyrelser og udvalg under sig. Der er ikke offentliggjort nye tal, men ældre tal fra ministeriets hjemmeside viser en stor spredning i vederlagene. I mange af de udvalg, bestyrelser og nævn, der findes i regi af Udenrigsministeriet, udbetales der ikke vederlag, men der findes også tilfælde, hvor honoraret til formanden kan overstige 100.000 kr.
Forsyningsvirksomhederne og havnene er typisk ejet af de kommuner, de er hjemhørende i, og som hovedregel fastsætter kommunerne, hvad der kan udbetales i vederlag. Det bliver i nogle tilfælde fastlagt i en såkaldt ejerstrategi, og ofte søges niveauet relateret til niveauet for honorering af andre politiske hverv, eksempelvis hvad der udbetales til medlemmerne af kommunens tekniske udvalg. Formandshonoraret i et kommunalt ejet vandforsyningsaktieselskab kan typisk ligge på omkring 75.000 kr., og derudover 50.000 kr. til næstformanden og 25.000 kr. til det menige medlem. Men der er forskel fra selskab til selskab. For de kommunale havne kan vederlaget til bestyrelsesformanden i nogle tilfælde udgøre op mod 25 % af borgmesterens vederlag, men der er også eksempler på, at det slet ikke udbetales vederlag til havnebestyrelser. Eksempelvis har man hidtil ikke udbetalt vederlag til bestyrelsen i Odense Havn.
Et sidste eksempel på spredningen i honorarerne er de regionale turismeudviklingsselskaber. I Midtjysk Turisme udbetales der blot diæt til bestyrelsen, hvorimod f.eks. Syddansk Turisme udbetaler henholdsvis 80.000 kr. og 40.000 kr. til formanden og næstformanden.
Der findes også statslige virksomheder, der i højere grad minder om de private, for eksempel DONG eller TV2. Vederlagene i bestyrelserne i disse to selskaber hører til blandt de største i den offentlige sektor. TV2s bestyrelse modtager nøjagtigt det samme som bestyrelsen i DR, hvorimod DONGs bestyrelse modtager højere honorar. Bestyrelsesformanden for DONG modtager et samlet vederlag på 550.000 kr., og et menigt medlem af bestyrelsen modtager 175.000 kr. med mulighed for at modtage ekstra vederlag for deltagelse i udvalgsarbejde.
Også stor spredning i honorering i den private sektor
I den private sektor er der også stor variation i aflønningen af bestyrelserne. Rigtig mange mindre virksomheder med ejerbestyrelser, eller såkaldte ”tantebestyrelser”, yder normalt ikke vederlag til bestyrelsen. Bestyrelsesarbejdet er i disse tilfælde reelt kun en formalitet. Der er også eksempler på, at erfarne, pensionerede erhvervsfolk eller professionelle bestyrelsesmedlemmer vederlagsfrit yder bestyrelsesarbejde til mindre iværksættere, eventuelt mod en mindre ejerandel eller udsigt til et senere honorar, hvis det lykkedes at få virksomheden i god gænge.
Taler vi om etablerede aktieselskaber, som rekrutterer bestyrelsesmedlemmer ud fra et ønske om at tilføre virksomheden relevante kompetencer og at leve op til normerne for god selskabsledelse, ligger honorarerne i den private sektor som illustreret i tabel 2.
Honoraret afhænger af virksomhedens størrelse. Honoraret til et menigt medlem vil for virksomheder med mere end 25 mio. kr. i omsætning typisk variere fra 30.000 kr. i de mindste virksomheder til 250.000 kr. i nogle af de største. En bestyrelsesformand får typisk 2-3 gange så meget som et menigt medlem. Hvis der er tale om et børsnoteret selskab, er honoraret ca. 25-50 % højere. Der er således en betragtelig forskel på honorarerne til offentlige og private bestyrelser. De største erhvervsskoler har en årlig omsætning på over 500 mio. kr., og med et årligt bestyrelseshonorar på 50.000 kr. til formanden, ligger de på en tiendedel af bestyrelseshonoraret til bestyrelsesformanden for en privat virksomhed af tilsvarende størrelse. For de menige medlemmer er den relative forskel endnu større. Men også de større kulturinstitutioner og universiteter, som udbetaler honorarer af en vis størrelse, halter efter den private sektor, om end i knap så udpræget grad. ^
Kan man sammenligne offentlige og private?
Spørgsmålet er, om en sammenligning mellem den private og offentlige sektor er rimelig og relevant, når vi ser på honorering af bestyrelser. Ser vi på ansvaret og opgavernes kompleksitet – og dermed kravene til bestyrelsesmedlemmernes kompetencer – er der ikke forskelle, som er betinget af, hvilken sektor man taler om. Tværtimod kan der argumenteres for, at bestyrelserne for offentlige virksomheder skal håndtere en øget kompleksitet, idet de både skal kunne agere på markedsbetingelser samtidig med, at de løfter en samfundsmæssig opgave og skal kunne forstå den politiske kontekst, de er del af.
Det centrale er, om de relativt store forskelle i honorering imellem de to sektorer har betydning for de offentlige virksomheders evne til at rekruttere de bedste til deres bestyrelser. I England har man netop offentliggjort en rapport, „Hutton Review of Fair Pay in the public sector“ (rapport udarbejdet på foranledning af den britiske premierminister, marts 2011), om lønningsniveauet i den offentlige sektor.
Rapporten beskæftiger sig med dilemmaet mellem på den ene side at betale en løn og et honorar til offentlige ledere og bestyrelser, der kan forsvares over for offentligheden. En offentighed, der generelt har megen sympati for offentlige frontlinie- og servicemedarbejdere, men nærer mistillid til chefniveauet, hvis værdi man ikke kan gennemskue. På den anden side skal man yde et vederlag, der er konkurrencedygtigt med niveauet i den private sektor, således at også den offentlige sektor kan tiltrække de største talenter, og der kan foregå en løbende udveksling af ledere og bestyrelsesmedlemmer imellem den private og offentlige sektor.
Når man ser på, hvorvidt honorarernes størrelse spiller en rolle for rekrutteringen, skal det dog tages i betragtning, at en stor del af medlemmerne af de offentlige bestyrelser udpeges politisk. Der er mange bestyrelsesposter, på tværs af sektorerne, der udfyldes af medlemmer af kommunalbestyrelserne. De udpeges i forbindelse med konstitueringsaftaler i de respektive kommuner, og rekrutteringen fra denne gruppe af bestyrelsesmedlemmer vil således principielt ikke kunne påvirkes af honorarstørrelsen, idet vedtægterne fastlægger sammensætningen.
I den forbindelse er det interessant at iagttage, at der ikke kan identificeres en sammenhæng mellem bestyrelseshonorar og den politiske repræsentation i bestyrelserne. Der er generelt lige så store, om ikke gennemsnitligt lidt større, honorarer til bestyrelsesmedlemmer i politisk udpegede bestyrelser som i bestyrelser, der primært rekrutteres ud fra kompetencer.
Derudover er det fastlagt, at der i de erhvervsrettede selvejende uddannelsesinstitutioner skal være en vis ligelig repræsentation af både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden. Mulighederne for rekruttering af disse medlemmer vil heller ikke nævneværdigt blive påvirket af et større vederlag. Hertil kommer, at nogle af de udpegende organisationer har retningslinjer, der fastlægger, at vederlaget ikke går til det enkelte bestyrelsesmedlem, men til den udpegende organisation. Det drejer sig om blandt andet 3F og HK, hvorimod Dansk Metal lader vederlaget tilfalde den enkelte.
Fokus på honorarerne
Som det fremgår af denne gennemgang, er der meget forskellig praksis og stor variation i honorering af de offentlige bestyrelser. Generelt synes området præget af en vis tilfældighed og i mindre grad systematiske refleksioner over honorarernes betydning for bestyrelsernes performance. I de efterfølgende artikler anlægger vi forskellige perspektiver på honorarerne til medlemmerne af de offentlige bestyrelser.