Dannelsen af erhvervsakademierne pr. 1. januar 2009 eller ved en senere overgang fra light model til classic model forudsættes det, at der skal overføres en formue fra erhvervsskolerne til de nye erhvervsakademier. Hvor stor den overførte formue skal være, kan der være mange bud på. Det afhænger meget af, hvilke briller man har på. Jeg vil i det følgende vurdere forholdet ud fra dels en samfundsmæssig betragtning og dels en skolemæssig betragtning.
Samfundsmæssig betragtning
Det var målsætningen med den politiske aftale at skabe selvstændige erhvervsakademier med en uafhængig ledelse, administrativ kapacitet og økonomiske ressourcer, der kunne være med til at styrke erhvervsakademisektoren. Politisk og statsadministrativt er der en forventning om, at den økonomiske robusthed skal skabes ved overførsel af formue fra erhvervsskolerne til de nye erhvervsakademier.
Det er tankevækkende, at man politisk har en sådan forventning, når man sammenholder med de modeller, der blev fastlagt ved udspaltning af gymnasier, VUC’ere og social- og sundhedsskoler fra amterne til selvstændige institutioner. Ved disse udspaltninger overtog de nye institutioner alene undervisningsudstyr og medarbejderforpligtelser. Udstyret var typisk noget mindre værd end medarbejderforpligtelserne, hvorfor skolerne blev stiftet med en betydelig negativ egenkapital. Der er dog efterfølgende rådet noget bod herpå ved en billig overdragelse af mange ejendomme fra staten til gymnasierne m.v.
Samfundsmæssigt forventes det formentlig, at erhvervsakademierne får samme robusthed som de erhvervsskoler, der hidtil har haft aktiviteten. Undervisningsministeriet har sammenlignet det med en skilsmisse. Hvis aktiviteten har været lige stor i akademidelen som i erhvervsskolens øvrige drift, skal der således ifølge Undervisningsministeriet udspaltes halvdelen af egenkapitalen.
Undervisningsministeriet har den 1. oktober 2008 udsendt en vejledning om grundlaget for udspaltningen. Det fremgår heraf, at udspaltningen sker på grundlag af forhandlinger mellem de involverede erhvervsskoler og erhvervsakademiet. Undervisningsministeriet stiller ikke særskilte krav til principperne for, hvilke aktiver og passiver der udskilles, ud over at disse skal knytte sig til de overdragede aktiviteter. Den udskilte nettoformue må ikke være negativ.
Efterfølgende har Undervisningsministeriet set på de gennemførte etableringer af erhvervsakademier, og det er generelt ministeriets vurdering, at man ved etableringen af erhvervsakademierne ofte har nedprioriteret erhvervsakademiernes interesser til fordel for erhvervsskolernes interesser, og at der ikke er skabt de stærke erhvervsakademier, der har den nødvendige økonomiske, ledelses- og personalemæssige kapacitet til at løfte opgaven og indfri de visioner for sektoren, som var hensigten med den politiske aftale.
Skolemæssig betragtning
Jeg anser det for helt naturligt, at skolerne passer godt på den formue, som de ved hårdt slid og sparsommelighed har opsparet gennem mange år. Det er naturligt, at bestyrelserne for erhvervsskolerne varetager erhvervsskolernes interesser. Hvilke interesser skulle de ellers varetage?
En bestyrelse har spurgt mig, om de kan blive personligt ansvarlige, hvis de giver en formue til et erhvervsakademi. I den forbindelse skal man erindre, at bestyrelserne for erhvervsskolerne efter lovgivningen ikke er berettiget til at give en formue væk. De kan alene indstille til undervisningsministeren, at der udspaltes en formue til en anden skole. Nogle skoler har anført, at det faktisk har været akademiets aktiviteter, der har givet underskud. Skulle man så afgive en stor formue for noget, der er gået dårligt og har belastet økonomien for erhvervsskolen. Modsat kunne en vis medgift sikkert være på sin plads, da man fremover slipper for at dække underskuddet. Andre skoler har anført, at akademiets aktiviteter har været stærkt stigende gennem de senere år. Taxametrene kommer væsentligt forsinket, idet disse opgøres ved afslutningen af semestret. På den måde kan det påstås, at der er et betydeligt aktiv i form af akademiets aktiviteter i det seneste efterår forud for udspaltningen. Dette aktiv tilgår akademiet. Undervisningsministeriet fastholder, at tilskuddet hele tiden gives til den igangværende aktivitet, hvorfor argumentet ikke holder.
Ministeriet kan altså ikke acceptere, at erhvervsakademierne skal betale for den aktivitet, erhvervsskolerne har afholdt i det seneste efterår forud for udspaltningen. Dette er også gældende for helt nye aktiviteter, hvor erhvervsskolerne alene har haft udgifter fra opstarten i efteråret frem til nytårsaften. Det er sikkert korrekt, at en sådan forpligtelse vil være urimelig for akademierne. Det er dog min opfattelse, at der er et stort behov for fastlæggelse af mere logiske tilskudsregler, som ikke indeholder et sådant element af forskydning mellem den periode, hvor udgifterne afholdes, og den periode, hvor indtægterne tilgår skolen.
Hvis man tager det udgangspunkt, at en udspaltning fra en erhvervsskole til et erhvervsakademi skal medføre samme økonomiske robusthed for erhvervsakademiet som for den tilbageværende erhvervsskole, er der fortsat nogle problemstillinger, som bør overvejes:
- Erhvervsskolen vil med den nuværende finanslov opleve betydelige tilskudsreduktioner for sine aktiviteter, hvorfor det er naturligt, at der bliver underskud på driften i 2011 som følge af store tilpasninger af kapaciteten. Til gengæld har erhvervsakademiet en fortsat høj aktivitet og dermed gode muligheder for overskud. Det kan medføre, at akademiets robusthed alt andet lige bliver bedre end erhvervsskolens. Efter min opfattelse er det dog vanskeligt at beregne konsekvenserne heraf.
- Det er efter min opfattelse vigtigt at se på sammensætningen af de udspaltede aktiver. Skal der udspaltes en ejendom, er det naturligt, at der skal følge en friværdi med ejendommen. Akademiet kan ikke finansiere hele købsprisen med rentebærende lån. Modsat er det min opfattelse, at såfremt der ikke skal udspaltes ejendomme, vil det være naturligt, at erhvervsskolen får lov til at beholde en passende friværdi i sine ejendomme. Ellers er det erhvervsskolen, som mister sin økonomiske robusthed.
- Det er også nødvendigt at se på størrelsen af en husleje i forhold til bygningstaxameteret. Hvis huslejen er for høj, kan det give en økonomisk udfordring for erhvervsakademiet.
- Der skal naturligvis ses på, om der er optaget unaturlige lån i ejendommene op til udspaltningen. Hvis det er tilfældet, kan det overvejes at foretage en korrektion.
Det letteste er at anvende bogførte værdier af ejendomme, men det kan være sådan, at der er betydelige merværdier i enkelte ejendomme og ingen merværdier i andre ejendomme. I så fald kan en korrektion være på sin plads.
Erhvervsskolens formue er opdelt i en del frem til 31. december 1990 og i en formue opsparet efter 1990. Det kan være rimeligt, at erhvervsskolen under alle omstændigheder får lov til at beholde formuen frem til denne dato, da denne kan være beskyttet af vedtægtsmæssige begrænsninger.
Danske Erhvervsskoler har gennemført en lille undersøgelse af udspaltningen fra 3 erhvervsskoler til 3 forskellige erhvervsakademier. Denne undersøgelse viser, at der er betydelig metodeforskelle i de foretagne udspaltninger. Der er altså meget vide rammer for aftalerne mellem erhvervsskolerne og erhvervsakademierne.
Jeg er bekendt med, at der er mange igangværende forhandlinger om nye udspaltninger fra erhvervsskoler til erhvervsakademier. Erhvervsskolerne har altså accepteret, at der er et stort politisk ønske om, at erhvervsakademierne bliver selvstændige med en delvis uafhængig ledelse, administrativ kapacitet og økonomiske ressourcer, som måske kan styrke erhvervsakademisektoren.
Hvad er konsekvenserne af et nej?
Efter min opfattelse kan staten ikke kræve, at der udspaltes en formue fra erhvervsskoler til erhvervsakademier. Hvis en erhvervsskole vælger at sige nej, er spørgsmålet: Hvilke konsekvenser kan det få? Det er der vist ikke nogen, der kan svare på. Måske kan konsekvensen være, at Undervisningsministeriet træffer den beslutning, at erhvervsakademiet er for svagt funderet, hvorfor ministeriet overlader retten til KVU-udbud til et andet erhvervsakademi eller til en professionshøjskole. Måske har Undervisningsministeriet andre sanktionsmuligheder over for den genstridige erhvervsskole – jeg ved det ikke.
Set fra erhvervsakademierne
Der skal i 2013 gennemføres en evaluering af erhvervsakademierne. Der fremgår følgende af aftalen herom, at der skal fokuseres på følgende:
- Erhvervsakademiernes samspil med professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler og universiteter
- En vurdering af konsekvenserne for erhvervsskolesektoren og erhvervsuddannelserne mv. af etableringen af selvstændige erhvervsakademier
- Hensigtsmæssigheden og bæredygtigheden af de opnåede resultater.
Evalueringen skal således bl.a. belyse, i hvilket omfang der er:
- Etableret en styrket KVU-sektor
- Udviklet og udbudt nye professionsbachelor- og diplomuddannelser på de tekniske og merkantile områder
- Opnået en bedre søgning til de tekniske og merkantile KVU’er/VVU’er fra EUD og andre ungdomsuddannelser
- Skabt bedre overgang fra KVU til MVU.
Overgang til en classic løsning kan sikkert forbedre evalueringen og være med til at sikre en bevarelse af selvstændige erhvervsakademier, hvilket sikkert anses for meget afgørende for mange erhvervsakademier.
