Bestyrelsen er blevet sparringspartner for direktøren og aktivt engageret i at udvikle virksomheden. Det stiller krav om et helt andet aktivitetsniveau i bestyrelserne med fokus på, at de rigtige kompetencer er til stede.
Bestyrelsen er blevet sparringspartner for direktøren og aktivt engageret i at udvikle virksomheden. Det stiller krav om et helt andet aktivitetsniveau i bestyrelserne med fokus på, at de rigtige kompetencer er til stede.
Nørby-udvalgets anbefalinger fra 2005 om god selskabsledelse er i større eller mindre omfang slået igennem i danske bestyrelser, vurderer Flemming Lindeløv, der bl.a. er bestyrelsesformand i Designmuseum Danmark, hvor han hvert år bruger 300-400 timer.
Anbefalingerne er mindst lige så gyldige i bestyrelser for offentlige virksomheder og institutioner som i private virksomheder og har i de fleste bestyrelser betydet en markant ændring – og forøgelse – af arbejdsopgaverne. I samme periode er performancekravene for såvel offentlige som private virksomheder øget markant. Også kulturinstitutioner som museerne oplever kontante krav om at øge besøgstallet – ikke kun for at få flere entreindtægter, men i lige så høj grad for at kunne opnå sponsorstøtte og kunne legitimere offentlige driftstilskud.
Bestyrelsen er i partnerskab med direktøren
„For år tilbage har jeg hørt den holdning i direktionerne, at man intet siger til bestyrelsen, med mindre de spørger,“ siger Flemming Lindeløv og fortsætter: „Denne holdning er nu vendt helt rundt, så bestyrelsen i dag er sparringspartner for direktøren og agent for virksomheden. Det stiller krav om, at bestyrelsens kompetencer og netværk til stadighed matcher behovet, samt at bestyrelsen bruger meget tid på forberedelse, opfølgning og møder med direktøren ved siden af en betydelig indsats til repræsentation af virksomheden.“
Mødefrekvensen i bestyrelsen fordoblet til ni årlige møder
Som nytiltrådt bestyrelsesformand for Designmuseum Danmark (tidligere Kunst- og Industrimuseet) foreslog Flemming Lindeløv, at mødefrekvensen i bestyrelsen blev øget til 9 årlige møder, hvilket var en fordobling i forhold til den hidtidige praksis. Det var dog for meget for både ledelsen og bestyrelsen, så i dag er der etableret et formandskab med møder ca. hver anden måned og fem årlige bestyrelsesmøder. Hvert år holder bestyrelsen en 1-2 dage lang strategikonference, hvor mål og strategier for de kommende år fastlægges. Hvert fjerde år går ledelsen og bestyrelsen i dybden med strategiarbejdet.
Formanden møder direktøren to gange om måneden
Mellem bestyrelsesmøderne sparrer Flemming Lindeløv med direktøren hver anden uge på et møde.
Her forbereder de bestyrelsesarbejdet og følger op på de løbende indsatser. Til gengæld blander bestyrelsen sig aldrig i udstillingerne, det er direktørens opgave. Flemming Lindeløv vurderer, at han bruger ca. ½ dag om ugen på bestyrelsesarbejdet ud over det intensive kontaktarbejde til fonde for at søge sponsorering. Til sammenligning brugte Flemming Lindeløb 1½ dag om ugen som formand for Lundbeck, og der kan være perioder, hvor arbejdsindsatsen er langt større.
Bestyrelsesevalueringer er afgørende for succes
„Jeg er helt firkantet om, at man som bestyrelsesmedlem skal kunne bidrage til at udvikle virksomheden. Det er ikke tilstrækkeligt, at man f.eks. kan koordinere bagud,“ siger Flemming Lindeløv. Derfor er bestyrelsesevalueringer helt afgørende for at sikre, at de rigtige kompetencer og det rigtige engagement konstant er til stede ud fra virksomhedens fremtidige behov. „Hver år bruger jeg 2-3 timer på at evaluere samarbejdet i bestyrelsen, og hvordan samarbejdet mellem ledelsen og bestyrelsen kan forbedres. Resultatet samler jeg i en samlet afrapportering til drøftelse i bestyrelsen,“ siger Flemming Lindeløv og fortsætter: „Da jeg som nytiltrådt formand foreslog en sådan evaluering, blev der ramaskrig.“
Til gengæld for en kompetencebaseret udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer og et stort arbejdspres, skal bestyrelsesmedlemmerne honoreres. „If you pay peanuts, you got monkeys,“ slutter Flemming Lindeløv