Den grønne omstilling har en konstant stigende tilstedeværelse i vores hverdag, i politik, og nu er det på tide at det for alvor også kommer på dagsordenen i bestyrelseslokalerne landet over. Denne opfordring lyder fra Connie Hedegaard, der gæstede dette års offentlige bestyrelseskonference med et klart budskab til bestyrelserne om, at deres rolle som strategisk spiller er afgørende for at flytte offentlige selskaber mod en mere bæredygtig fremtid.
Af Marie Skougaard, juniorkonsulent, Pluss Leadership
Med et klik på fjernbetjeningen toner et verdenskort frem på lærredet. Klippet, som Connie Hedegaard afspiller for årets konferencedeltagere, viser temperaturudviklingen på jorden siden 1880. På videoen ses, hvordan den første del af århundredet balancerer mellem en kold blå farve og en sart orange, mens billedet, som tiden skrider frem, bliver mere rødt og mere mørkt. I 2019 synes polerne nærmest sorte. Det viser en klode med en global gennemsnitlig temperaturstigning på lige godt 1 grad i 2019.
”Om I kan lide det eller ej, så kommer den her dagsorden til at fylde. Klimaforandringerne sker NU, og det kommer ikke til at gå væk,”konstaterer Connie Hedegaard fra scenen.
Hun har som tidligere Klimakommissær i EU og Miljøminister under Anders Fogh siddet for bordenden under store forhandlinger indenfor klima og miljø og er både bevidst om udfordringerne, men særligt også vigtigheden af at levere gode løsninger på området. Hun har siden skiftet den politiske scene ud med bestyrelseslokalerne ved både Aarhus Universitet og den grønne tænketank Concito, hvor hun som bestyrelsesformand gør en dyd ud af at sætte sit grønne præg på de strategiske diskussioner og overvejelser.
”Det er en kompleks problemstilling, der kræver komplekse løsninger og samarbejder på tværs. Derfor er den grønne omstilling nødt til at fylde i bestyrelseslokalet,” siger hun.
Samarbejdet om løsningerne gælder både mellem bestyrelser og direktioner, men også med eksterne aktører i situationer, hvor vidensdeling og synergier kan bringes i spil. Her skal man fra virksomhedsledelsens side være mere åben over for fælles opgaveløsning og ikke lukke sig om sig selv.
Som eksempel peger Connie Hedegaard på Aarhus Universitets indledende tanker om at oprette et center for forskning i bæredygtige fødevarer med lokal tilknytning, hvor det ved nærmere eftertanke gav meget mere mening at oprette et fælles nationalt center på tværs af universiteterne.
Det er en af Connie Hedegaards hovedpointer, at selvom bestyrelsens opgave er at tænke langsigtet, må den grønne strategi ikke blive langhåret.
Et spørgsmål om prioriteringer
Som leder balancerer man konstant forskellige udfordringer, som skal adresseres. Dette oplever Connie Hedegaard selv i sit hverv som bestyrelsesformand for Aarhus Universitet; voksende sagsmængde, større kompleksitet, lovgivningskrav, valgcyklus, økonomiske rammer, krævende kunder, krævende studerende, krævende forældre og så lige en pandemi på toppen.
Der er rigeligt at tage sig til. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at mange kan fristes til at tænke: ”Vi ved godt, at vi skal have en bæredygtighedsstrategi, men behøver det at være lige nu?” Hvis du spørger Connie Hedegaard, så skal det være nu, og det er bestyrelsens ansvar:
”Den øverste ledelse har ansvaret for den strategiske retning – hvis vi mener den grønne omstilling alvorligt, så er den strategiske retning grøn.”
For at kunne sætte en grøn retning for en virksomhed er det afgørende at have de rette kompetencer til stede i bestyrelsen. Dette er ikke nødvendigvis detaljeorienteret, sektorspecifik viden indenfor miljø og klima, men nærmere kompetencerne til at forstå de større udviklinger på området fremadrettet og en nysgerrighed på dagsordenen.
En langsigtet, men ikke langhåret grøn strategi
At købe ind på den grønne omstilling og signalere det til omverdenen har omdømmemæssige risici, hvis man som organisation ikke formår at omsætte intentioner til reel handling. Mangel på resultater kan koste beskyldninger om greenwashing og tab af troværdighed, og denne risiko bliver kun større i fremtiden.
Derfor er en af Connie Hedegaards hovedpointer, at selvom bestyrelsens opgave er at tænke langsigtet, må den grønne strategi ikke blive langhåret. Dette skal forstås således, at man må prioritere benhårdt og hellere vælge nogle få, relevante og målbare fokusområder, som organisationen har kræfter til at løse, end at gabe over for meget, så omstillingen bliver fuldstændigt uoverskuelig og umulig at levere på.
”Man skal som institution og arbejdsplads være sit ansvar bevidst,” siger hun fra scenen og fortsætter: ”og bestyrelsen kan og bør hjælpe den daglige ledelse med at gøre organisationens værdiskabelse i samfundet mere bæredygtig og nedbringe sit miljømæssige aftryk. Det er ikke nødvendigvis bestyrelsens opgave at oversætte strategien til konkrete handlinger, men det er bestyrelsens opgave at komme med et kvalificeret bud på, hvordan oversættelsesprocessen skal foregå.”
Bæredygtigt universitet – fra forskning til praksis
Opgaven med at bringe bæredygtighed ind i bestyrelseslokalet påtog Connie Hedegaard sig for alvor, da hun i 2017 blev bestyrelsesformand for Aarhus Universitet. Hun ønskede, at kulturen i forhold til innovation og løsning af samfundsproblemer, der gennemsyrede forskningen og undervisningen, også blev afspejlet i institutionens strategiske arbejde med den grønne omstilling. Derfor tog bestyrelsen som noget af det første fat i universitetets investeringer og fik fastlagt grønne krav til bankens forvaltning heraf.
I det efterfølgende strategiarbejde fik både studerende og ansatte mulighed for at komme med input til fokusområder for en grøn omstilling af Aarhus Universitet. Og selvom denne proces var gavnlig, blev omfanget af implikationerne også tydeligt.
”Hvis vi virkelig vil være bæredygtige, skal det jo også gennemsyre pensum og have konsekvenser for maden i kantinen og muligheden for at flyve på forskerkongresser. Det kommer tæt på. Men det er også den måde, man ændrer kulturer og vaner,” fortæller hun.
Derfor var det også vigtigt for bestyrelsen at starte med at udvælge få områder, hvortil de kunne stille krav om en målbar forandring, såsom Aarhus Universitets indkøbsstrategi. Herefter blev opgaven med at konkretisere målsætningerne i detaljerede indikatorer delegeret ned i organisationen til ledere og medarbejdere med den nødvendige indsigt og viden.
Bæredygtighed som trækplaster for ny talentmasse
Den grønne omstilling har ifølge Connie Hedegaard endnu en strategisk fordel. I lyset af at mange virksomheder i dag har svært ved at tiltrække den nødvendige arbejdskraft, kan man som organisation udnytte at gå forrest i arbejdet med den grønne dagsorden. For yngre generationer er purpose – altså formål – en afgørende faktor ved valg af arbejdsplads og opgaver. Og her står bæredygtighed og billedet af det røde/sorte verdenskort meget højt på listen blandt unge. Derfor kan en fælles organisatorisk forståelse af og fortælling om at være en grøn og bæredygtig virksomhed være et nyttigt værktøj til både rekruttering og fastholdelse af talentmasse.
Samtidig er grøn bæredygtighed ikke blot en afgørende faktor internt i organisation. Det er i høj grad også noget, som kunder i stigende grad navigerer efter, og Connie Hedegaard karakteriserer det som et fundamentalt paradigmeskift i den yngre generations forbrug, som virksomheder skal imødekomme. Efterspørgslen efter kvalitet frem for kvantitet og hovedløs vækst skal tænkes ind i organisationers branding og ressourceforbrug. Måske særligt kulturinstitutioner har mulighed for at koble deres tilbud til denne udvikling på en fornuftig måde med fokus på de værdier, institutionerne baserer sig på.
Altså står Danmarks offentlige bestyrelser overfor en vigtig opgave, når de i nærmeste fremtid skal løfte den grønne strategiske dagsorden og sikre en klar prioritering af målbare, overskuelige målsætninger. På den måde tager de det fornødne ansvar for deres bidrag til den grønne omstilling og kan samtidig udnytte mulighederne i de nye segmenter indenfor rekruttering og kunder.
