Bestyrelsens læsning af revisionsprotokollen

Revisor skal i henhold til lovgivningen føre en revisionsprotokol i virksomheder og organisationer mv., hvis årsrapport mv. revideres. Denne artikel omhandler primært revisionsprotokoller i kommunale aktieselskaber.

Revisionsprotokollen er sammen med revisionspåtegningen til årsrapporten revisors vigtigste meddelelsesmiddel omkring den foretagne revision og resultatet heraf. Mens revisionspåtegnin­gen er en del af selve årsrapporten, er revisionsprotokollen kun til den øverste ledelse, som har ansvaret for tilsynet med virksomheden – det vil i de fleste tilfælde sige bestyrelsen. Endvidere tilgår revisionsprotokollen tilskudsgiver og andre kontrolinstanser i offentlige virksomheder eller virksomheder, som modtager offentlig støtte. 

Overordnet skal revisionsprotokollen indeholde oplysninger om revisionsmæssige forhold af le-delsesmæssig interesse, idet revisor skal oplyse om arten og omfanget af den udførte revision og konklusionen herpå. Revisor skal i revisionsprotokollen oplyse om: 

• Væsentlige spørgsmål vedrørende revisionen, herunder især usikkerhed, fejl eller mangler vedrørende virksomhedens bogholderi, regnskabsvæsen eller interne kontrol. 
• Forhold som normalt må forventes at være af betydning for den øverste ledelses stillingtagen til årsrapporten mv. 

Kravene til indholdet af revisionsprotokollen fastlægges i revisorlovgivningen og en række revi-sionsstandarder. 

Revisor anvender følgende typer af revisionsprotokoller: 

1. Tiltrædelsesprotokol 

2. Revisionsprotokol for revision i årets løb 

3. Revisionsprotokol for revision af årsrapport 

4. Fratrædelsesprotokol. 

Tiltrædelsesprotokol 

Tiltrædelsesprotokollen indeholder bl.a. en beskrivelse af ledelsens (bestyrelse og direktion) og revisors opgaver og ansvar i relation til revision og regnskabsaflæggelse mv. Herudover indeholder tiltrædelsesprotokollen en beskrivelse af, hvordan revisor vil gribe opgaven an. 

Tiltrædelsesprotokollen udarbejdes ved revisors tiltrædelse og genoptrykkes med passende mel­lemrum – f.eks. ved ændringer i bestyrelsen eller regelgrundlaget for revisionen. Nye bestyrelses­medlemmer skal altid gennemgå tiltrædelsesprotokollen, så de kender forskellen på bestyrelsens og revisors ansvar i relation til regnskabsaflæggelsen.

Revisionsprotokol for revision i årets løb 

Revisionsprotokol for revision i årets løb udarbejdes, når der er udført revision i løbet af året, og der efter revisors opfattelse er noget, som skal rapporteres til bestyrelsen.

Revision udført i årets løb kan f.eks. omfatte gennemgang af interne kontroller på væsent­lige områder eller uanmeldt beholdningsef­tersyn.

Revisionsprotokol for revision af årsrapport 

Revisionsprotokollen til årsregnskabet skal udarbejdes, så den foreligger til bestyrelsen forinden bestyrelsens behandling og godken­delse af årsrapporten.

Eksempler på forhold af ledelsesmæssig inte­resse som omtales i revisionsprotokollen:

• Fremgangsmåde og omfang af revisio­nen og konklusionen herpå.
• Såfremt der afgives en revisionspåteg­ning med forbehold eller supplerende oplysninger, skal årsagerne hertil uddy­bes nærmere.
• Kommentarer til anvendt regnskabs­praksis eller ændringer heri.
• Beskrivelse af væsentlige risici og usik­kerheder. Det kan f.eks. være usikkerhe­der omkring værdiansættelse af aktiver og forpligtelser eller usikkerheder omkring eventualforpligtelser.
• Konstaterede fejl af betydning.
• Usikkerheder om muligheden for at fortsætte driften fremadrettet – f.eks. på grund af mangel på likviditet.
• Uenighed med den daglige ledelse om forhold.
• Andre forhold – f.eks. kritiske bemærk­ninger om væsentlige svagheder i inter­ne kontroller, spørgsmål om den daglige ledelses integritet samt besvigelser.

Er der mellem ledelse og revisor truffet sær­lige aftaler om undersøgelser eller detaljeret kontrol, eller er dette krævet i lovgivningen, skal oplysninger om udførelsen og resultatet heraf beskrives i revisionsprotokollen. Det kan f.eks. være omkring forvaltningsrevision.

Eventuelle ikke korrigerede fejl i regnskabet, som ikke er bagatelagtige, skal rapporteres i revisionsprotokollen. Der er tale om kon­staterede fejl, som er vurderet uvæsentlige for den samlede årsrapport, men alligevel ikke helt bagatelagtige, og som direktionen har valgt ikke at rette i årsrapporten inden færdiggørelse heraf.

Revisor skal afslutningsvist oplyse, hvorvidt revisor opfylder lovgivningens krav til habi­litet og uafhængighed, og hvorvidt revisor har modtaget alle de oplysninger, revisor har anmodet om. Herudover skal revisor give oplysning om eventuelle andre ydelser leveret til kunden udover den ordinære revision. Det kan f.eks. være særlige rådgivningsopgaver og skattemæssig assistance.

Fratrædelsesprotokol 

Såfremt revisor fratræder før udløbet af valgperioden eller ikke ønsker genvalg, skal revisor give meddelelse herom i revisionspro­tokollen, eventuelt med angivelse af årsagen hertil.

Bestyrelsens læsning af revisionspro­tokollen 

Som det fremgår ovenfor, er formålet med revisionsprotokollen: „rettidigt at forsyne den øverste ledelse med observationer, der er afledt af revisionen og relevante for ledelsens ansvar for at føre tilsyn med regnskabsaflæg­gelsen“.

Ved gennemgangen af revisionsprotokollen skal bestyrelsen særligt være opmærksom på følgende afsnit:

• Konklusion om den foretagne revision
• Særlige forhold

Konklusionen om den foretagne revision er vigtig, da der her oplyses om, der afgives en påtegning uden forbehold og supplerende oplysninger. Såfremt revisor tager forbehold eller giver supplerende oplysninger i revisi­onspåtegningen til årsregnskabet, vil dette være nærmere begrundet i dette afsnit.

Afsnittet om særlige forhold kan f.eks. inde­holde afsnit om:

• mangler i interne kontroller og risikoen for besvigelser.
• særlige risici og usikkerheder omkring regnskabsposter.
• usikkerhed om virksomhedens mulighe­der for at fortsætte driften fremadrettet.
• særlig regnskabspraksis, som bestyrelsen skal være opmærksom på.

Særlige forhold kan også omfatte forhold, som revisor anbefaler ledelsen at undersøge nærmere, herunder anbefalinger til forbed­ringer i interne kontroller mv. De interne kontroller er de kontroller, som er indbygget i virksomhedens forretningsgange og har som formål at forebygge og opdage fejl. Her bør bestyrelsen helt klart følge op overfor direktionen for at høre dens holdning, og om hvorvidt direktionen agter at følge revisors anbefalinger.

I forbindelse med det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten behandles og godkendes af bestyrelsen, kan bestyrelsen anmode revisor om at være til stede for en gennemgang af revisionsprotokollen. Det er et krav, at revi­sor deltager, hvis blot et bestyrelsesmedlem kræver revisors tilstedeværelse.

Ofte er det en god idé at have revisor med ved gennemgangen af revisionsprotokollen, da der så vil være mulighed for at stille uddy­bende spørgsmål til revisor omkring enkelte afsnit i revisionsprotokollen.

Det er selvsagt vigtigt, at bestyrelsen fore­tager en grundig gennemlæsning af revisi­onsprotokollen, og det er også et krav ifølge lovgivningen.

Det er derfor også et krav, at bestyrelsen kvitterer med underskrift fra hvert bestyrel­sesmedlem på hver revisionsprotokol som bekræftelse på, at revisionsprotokollen er gennemlæst. Som en del af efterfølgende års revision skal revisor kontrollere, at bestyrel­sen har underskrevet sidste års revisions

protokol. Revisor nummererer protokollens sider fortløbende, så det er muligt at kontrol­lere, at alle sider forelægges og godkendes af bestyrelsen.

Reglerne omkring fortløbende nummerering og bestyrelsens underskrift på bestyrelses­protokollen blev indført efter Nordisk Fjer sagen for år tilbage, hvor revisor faktisk havde gjort opmærksom på flere kritiske forhold, men bestyrelsen ikke havde fået forelagt revisionsprotokollen og dermed de kritiske oplysninger.

Afrunding 

Som det fremgår, er revisionsprotokollen et centralt dokument for bestyrelsen i dens kon­trol og tilsyn med direktion og virksomhed.

Bestyrelsen skal særligt være opmærksom på revisors konklusion på revisionen og de særlige forhold, som revisor gør opmærk­som på, da de er vigtige for bestyrelsens godkendelse af årsrapporten. Samtidig bør bestyrelsen følge op på revisors anbefalinger, herunder direktionens holdning hertil, og hvorvidt direktionen agter at følge revisors anbefalinger.