Med selskabsgørelsen af vandforsyninger i 2010 er ansvaret for bl.a. at levere rent drikkevand, fjernvarme og håndtere spildevand nu taget ud af den kommunale opgaveportefølje og lagt ud i selskaber med en bestyrelse. Hvad har det betydet for forsyningsområdet? Der findes næppe en mere oplagt person end Jesper Frost til at svare på dette spørgsmål. Som tidligere adm. direktør i DIN Forsyning og nuværende borgmester i Esbjerg Kommune har Jesper Frost både repræsenteret selskab og ejer på forsyningsområdet. Vi søger indsigt hos borgmesteren, som har indgående kendskab til effekterne af selskabsgørelsen.
Først lidt om historikken
Før vi dykker ned i effekterne, er det nødvendigt med lidt baggrundsviden om det forsyningsselskab, som Jesper Frost gennem en årrække stod i spidsen for som direktør og nu repræsenterer på ejersiden. For når man taler om effekter af selskabsgørelse, er det vigtigt at have for øje, at de enkelte kommuner håndterede forsyningsopgaverne vidt forskelligt før udskilningen. I denne artikel fokuserer vi på effekterne af udskilningen i Varde og Esbjerg, som Jesper Frost kender godt til.
DIN forsyning er resultatet af en fusion mellem Varde Forsyning A/S og Esbjerg Forsyning A/S. Fusionen skete i 2015 på baggrund af et stigende pres for at levere stadig billigere ydelser til forbrugerne. En analyse på daværende tidspunkt viste, at sammenlægningen kunne reducere omkostningerne med ca. 17 mio. kr. svarende til 11,7 %.
”Effektiviseringen i Esbjerg er ikke kommet, fordi vi blev udskilt. Den er kommet, fordi vi fusionerede. Men vi var jo aldrig kommet til at fusionere, hvis ikke vi var blevet udskilt,” fortæller Jesper Frost. På den måde hænger fusionen og effektiviseringen tæt sammen med selskabsgørelsen. Således blev de to selskaber forenet, og i dag ejer Esbjerg Kommune 66 % af holdingselskabet, mens Varde Kommune ejer de resterende 34%.
Bestyrelsen i DIN Forsyning er i høj grad en politisk bestyrelse. Og det hænger sammen med, at man under fusionsprocessen indsatte en ny fælles bestyrelse, som skulle repræsentere begge kommuner. Ledelsesstrukturen var forskellig i de to kommuner, og for at ensrette det valgte man at indsætte tre medlemmer fra hhv. Esbjergs og Vardes byråds midte i bestyrelsen. Derudover sidder der tre medarbejdere og to forbrugervalgte i DIN Forsynings bestyrelse.
Der er skrivende stund en evalueringsproces i gang omkring ejerstrategien og bestyrelsessammensætningen i takt med, at næste valgperiode nærmer sig. ”Vi havde drøftelsen af: Skal vi have nogle eksterne ind i bestyrelsen? Det var man ikke lige klar til på daværende tidspunkt [ved fusionen], men det kan jeg let forestille mig, at det er noget af det, der kommer ud af den næste evaluering. At man siger: Nu er ting inde i god gænge,” forklarer Jesper Frost. Der er altså potentielle ændringer på vej i bestyrelsessammensætningen. Men det lader vi ligge for nu og fokuserer på det oprindelige spørgsmål: Hvad har selskabsgørelsen betydet for forsyningsområdet?
”Det er jo lidt svært at få ud over læberne som borgmester for en kommune, for hvorfor er det, at vi ikke bare kan få kommunen til at være på samme måde?”
Det generelle billede af selskabsgørelsen er positivt
”Hos os har det absolut haft en positiv effekt,” indleder Jesper Frost. ”I Esbjerg synes jeg, at vi har fundet en fin form for det. Man lader bestyrelsen drive selskabets udvikling, men har forankret de helt centrale og overordnede ting i en ejerstrategi, så man sikrer sig, at selskabet også spiller med på de ting, som ejeren gerne vil,” fortæller Jesper Frost.
Den grundlæggende forudsætning for, at selskabsgørelsen kan fungere er dog, at ejer og selskab ser hinanden som holdkammerater. ”Det aller aller vigtigste er, at man både fra forsyning og kommune anerkender, at man er nogen af hinandens aller vigtigste samarbejdspartnere. Hvis man starter der og er enige om den præmis, jamen så kommer man jo langt i at få sikret en god måde at gøre tingene på,” fortæller Jesper Frost.
Udskilningen har tydelige effekter på særligt to parametre
Hvis man dykker ned i de mere konkrete effekter, er der særligt to parametre, hvor selskabsgørelsen har ændret forsyningen. Tidligere var man som forsyningsselskab ifølge Jesper Frost betydeligt mere ’fedtet ind i den kommunale forvaltning’, hvad angår alt fra det politiske niveau og overenskomster til lokalaftaler. Der er nu opnået en større frihed, som har sine klare fordele.
Frihed i forhold til overenskomster skaber korpsånd
Tidligere var forsyningsområdet blot ’et appendiks til de kommunale kerneopgaver’, som Jesper Frost udtrykker det. ”Med selskabsgørelsen hos os har vi fået samlet tingene. Vi opsagde overenskomster og gik over til Dansk Industri. Vi ville gerne have mulighed for at lave løn og arbejdsvilkår, som passer til forsyningen,” forklarer han. Det var med til at skabe en fælles identitet og korpsånd blandt medarbejderne, og det gavnede især stoltheden af at være en del af forsyningsselskabet blandt medarbejderne. Dermed ser man også positive effekter på medarbejderfronten i form af større arbejdsglæde og ejerskabsfølelse omkring opgaverne.
Øget agilitet i investeringerne
Fra kommunens side oplever de nu selskaberne som en smule mere agile end før selskabsgørelsen. ”Det er jo lidt svært at få ud over læberne som borgmester for en kommune, for hvorfor er det, at vi ikke bare kan få kommunen til at være på samme måde? Det er der jo naturlige grunde til, når vi er en supertanker af en anden størrelse,” siger Jesper Frost med et smil.
Størrelsen på organisationen og de rammebetingelser, som en kommunal forvaltning opererer i, gør det svært at være lige så agil som et selskab.
Det kommer især til udtryk, når man skal lave nye lån eller investere i ny infrastruktur. Ved at udskille forsyningen undgår man, at investeringerne skal konkurrere med nye børnehaver eller plejehjem i det kommunale budget. Og det ser Jesper Frost som en fornuftig udvikling.
Fusionen mellem de to selskaber har også gjort, at man kan lave en fælles plan på tværs af kommunegrænserne. Og det ses på bundlinjen. ”Det er langt mere fornuftigt end at lave det [investeringer] isoleret inden for egen kommunegrænse. Så vi kommer til at spare rigtig mange penge på at investere rigtigt. Det er ikke direkte selskabsgørelsen, men det er en afledt effekt, for havde vi ikke selskabsgjort, var vi aldrig nået hertil,” uddyber Jesper Frost.
Tror du, at vi ville få samme positive svar, hvis vi spurgte andre borgmestre omkring effekterne af at have forsyning og infrastruktur ude i selskaber, hvor man som kommune skal acceptere større autonomi til selskabet og dermed også mindre kommunal indflydelse?
”Jeg tror, det er meget forskelligt, hvor tæt på man er. Jeg tror også, det kan have noget at gøre med, hvor stor kommunen er. For hvis man er i en lille kommune, har man måske mere tradition for at have ’hands on’ på rigtig mange områder, hvor man i en større kommune simpelthen er nødt til at bruge nogle strukturer og lede igennem andre,” svarer Jesper Frost. ”Jeg kan i hvert fald godt fornemme, når jeg mødes med mine borgmesterkollegaer, at det er lidt forskelligt, på hvilket detailniveau vi er nede i forskellige områder,” uddyber han.
Her spiller det naturligvis også en rolle, hvilke erfaringer man har. Her har borgmesteren en særlig indsigt i forsyningssektoren, som også kan påvirke lysten og muligheden for at påvirke og i hvilken detailgrad.
Der tegner sig altså et ret entydigt billede af effekterne af selskabsgørelsen, hvis man spørger Jesper Frost: Det har skabt en positiv udvikling af området. Det skyldes primært de større frihedsgrader, som forsyningsselskabet kan drage nytte af både over for medarbejderne og i de investeringer, som skal foretages for at kunne levere konkurrencedygtige ydelser til forbrugerne.
Om Jesper Frost
Borgmester i Esbjerg Kommune siden 2018. Adm. direktør i DIN Forsyning A/S (tidligere Esbjerg Forsyning A/S) fra 2009 til 2017. Uddannet ingeniør ved Aalborg Universitet, Esbjerg. Født i 1975.
