Medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelserne blev vedtaget ved en revision af aktieselskabsloven (i dag selskabsloven) i 1973, og forud var der gået en længere debat om øget medarbejderindflydelse i de danske virksomheder, hvilket specielt fagbevægelsen og Socialdemokratiet havde agiteret for. At der i sidste ende opstod enighed om forslaget, skyldtes sandsynligvis, at Danmarks indtræden i EF vil medføre en øget grad af medarbejderindflydelse, som man kendte det fra eksempelvis Tyskland.
Komiteen for god selskabsledelse (det tidligere Nørby-udvalg) har i det seneste årti været med til at præge debatten om bestyrelsesarbejde i Danmark, ikke mindst igennem dens anbefalinger til god selskabsledelse. Det er i denne sammenhæng interessant, at den første udgave af Anbefalinger til god selskabsledelse ikke omtalte de medarbejdervalgte repræsentanter. I den seneste udgave af Anbefalinger til god selskabsledelse er de medarbejdervalgte repræsentanter dog nævnt, men sparsomt:
„5.5.1. Det anbefales, at der i årsrapporten eller på selskabets hjemmeside redegøres for reglerne for medarbejdervalg og for selskabets anvendelse heraf i selskaber, hvor medarbejderne har valgt at benytte selskabslovgivningens regler om medarbejderrepræsentation.“
Hvorfor er der ikke et større fokus på de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i anbefalingerne? Bliver de blot set som et nødvendigt onde, der ikke har noget at bidrage med og kun er til stede, fordi loven foreskriver det, eller er det udtryk for, at de netop skal behandles på lige fod med de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer? Dagens Dagsorden har kastet et blik på lovgivning og forskning inden for området og har samtidigt foretaget research blandt medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i forskellige selvejende institutioner.
Bestyrelsesmedlem og tillidsrepræsentant
Medarbejderne har, i henhold til selskabsloven, mulighed for at blive repræsenteret i bestyrelsen, hvis virksomheden beskæftiger mere end 35 personer over en treårig periode. De offentlige A/S’er, som eksempelvis forsyningsvirksomhederne, er også underlagt selskabsloven. Det er kapitel 8 i selskabsloven, der omhandler medarbejderrepræsentation. For selvejende uddannelsesinstitutioner gælder det, at medarbejderne har krav på repræsentation i bestyrelsen. For selvejende kulturinstitutioner er det op til den enkelte institution. I begge tilfælde, er det fastsat i den enkelte institutions vedtægter, og der vil typisk være tale om en repræsentation på to personer, én med stemmeret og én uden. På nogle uddannelsesinstitutioner er der lokalt lavet aftaler om, at de poster, der går til medarbejderne, fordeles mellem undervisningspersonale og teknisk-administrativt personale. I de situationer vil det oftest være den person, der repræsenterer undervisningspersonalet, der er stemmeberettiget.
Der er hverken i selskabsloven eller i de enkelte selvejende institutioner fastlagt regler for, hvem der kan vælges, ud over at personen med stemmeret skal være myndig og ansat og ikke være leder/direktør/ rektor. Dermed er der heller ikke nedfældet regler eller retningslinjer for, hvor mange funktioner det enkelte medlem kan udføre. Det åbner for, at tillidsrepræsentanter kan vælges til bestyrelsen og dermed på samme tid repræsentere de ansatte og fagforeningen og være en del af institutionens overordnede ledelse.
I uddannelsessektoren er der en meget kraftig repræsentation af tillidsrepræsentanter i bestyrelserne, hvilket ikke er tilfældigt. I forbindelse med at de almene gymnasier overgik til selveje i 2005, opfordrede Gymnasieskolens Lærerforening (GL) tillidsrepræsentanterne til at stille op til de nye bestyrelser, og samtidigt opfordrede de deres medlemmer til at stemme på vedkommende. GL skriver på deres hjemmeside:
„Arbejdet i bestyrelsen kræver, at man har interesse for økonomi, samarbejdsevner og politisk overblik. GL anbefaler, at GL-tillidsrepræsentanten bliver medlem af bestyrelsen, da tillidsrepræsentanten allerede har fingeren på pulsen ift. lærergruppen og skolen generelt.“
Det var en vurdering, at der især ved overgangen til selveje var et behov for disse kompetencer. Ifølge GLs sekretariat er der ikke helt det samme behov nu, hvor selvejet er blevet hverdag. Dog er der stadig mange GL-repræsentanter i bestyrelserne, da de ofte er blevet genvalgt. Derudover tilbyder GL også uddannelse i økonomi til bestyrelsesmedlemmerne, et tilbud som størstedelen af de adspurgte har taget i mod.
Dagens Dagsorden Research har lavet en rundringning for at få et indblik i virkeligheden i de selvejende institutioners bestyrelser. Adspurgt hvorvidt de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer finder det positiv eller negativt, at de både fungerer som tillidsrepræsentant og bestyrelsesmedlem, er der stor enighed om, at det er overvejende positivt. Det er et synspunkt, der kommer til udtryk både hos tillidsrepræsentanterne og dem, der ikke er tillidsrepræsentanter. De lægger vægt på de samme ting som GL og understreger, at tillidsrepræsentanten er bedre informereret end de fleste, da vedkommende også er med i SU, MIO eller lignende. Dog understreger enkelte, at det er vigtigt at huske på, at i bestyrelseslokalet er man bestyrelsesmedlem.
Enkelte adspurgte peger på, at tillidsrepræsentanterne ofte i forvejen har en naturlig interesse for den type arbejde. Derfor kan der være situationer, hvor tillidsrepræsentanten ser det som en pligt at deltage i bestyrelsesarbejdet, fordi der ikke er andre, der ønsker at stille op til bestyrelsen.
Tendensen med at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer også beklæder andre tillidshverv, kendes også fra det private erhvervsliv, hvor der specielt blandt de ikke-børsnoterede virksomheder findes mange tillidsfolk i bestyrelseslokalerne.
Begrænset forskning
Den forskning, der er udført på feltet i Danmark, er fortrinsvis udført af Caspar Rose og Hans Kurt Kvist. De udgav i 2006 bogen Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – En udfordring for dansk selskabsledelse. Bogen er et resultat af en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder.
Resultaterne af undersøgelsen kan opsummeres således: de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har en vis grad af indflydelse på beslutningsprocesserne i bestyrelsen, men graden af indflydelse er påvirket af en række faktorer, der er knyttet til den enkeltes viden, sociale status og aktivitetsniveau.
Derimod har generelle faktorer som uddannelse, medlemskab af fagforening, andre tillidshverv og lignende ikke den store effekt på de medarbejdervalgtes indflydelse i bestyrelsen. Det, der har betydning, er knyttet mere direkte til bestyrelsesarbejde. Det kan være kendskab til anbefalingerne for god selskabsledelse, anciennitet, efteruddannelse inden for bestyrelsesarbejde (kurser) etc. Der er dog én generel faktor, der skiller sig ud, og det er køn. Undersøgelsen viser, at kvinders indflydelse er ca. det halve af mænds.
Status i dag
Lovgivning og vedtægter er selvfølgelig ikke den eneste grund til, at virksomheder og institutioner har medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. God selskabsledelse handler bl.a. om at minimere konflikterne mellem organisationens ejer og organisationens interessenter. Interessenterne omfatter blandt andet medarbejdere. At have medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen er en måde at imødegå sådanne konflikter. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er et middel for bestyrelsen til at fornemme, hvordan medarbejdernes holdning er til de udfordringer, organisationen står overfor.
Der findes også medarbejderrepræsentation i de andre nordiske lande, og i Tyskland har medarbejderne ret til at besætte halvdelen af pladserne i bestyrelserne. Mange europæiske lande arbejder med såkaldte „worker councils“, der fungerer sideløbende med direktion og bestyrelse og tages med på råd ved strategiske beslutninger. Sådanne findes blandt andet i Holland, Luxembourg, Frankrig, Belgien, Grækenland, Portugal og Spanien. England og USA er nogle af de få lande, hvor der ikke findes en tradition for medarbejderindflydelse på så højt niveau, hvilket formentligt må tilskrives historiske, institutionelle forhold.
Dagens Dagsorden Research
Dagens Dagsorden Research har som tidligere nævnt gennemført en rundspørge blandt medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i en række selvejende institutioner. Vi har bl.a. spurgt ind til, hvorvidt de føler, at de har indflydelse på bestyrelsesarbejdet, og hvorvidt de oplever at besidde de rigtige kompetencer.
Langt størstedelen af de adspurgte bestyrelsesmedlemmer føler, at de i høj grad eller i nogen grad har indflydelse på bestyrelsesarbejdet. Det efterlader dog en gruppe på ca. 1/4, der „i mindre grad“ føler, at de har indflydelse. De respondenter, der ikke føler, de har indflydelse på bestyrelsesarbejde, peger ofte på, at det er svært at få punkter på dagsordenen, og at de ofte føler, at det er aftalt på forhånd, hvad der skal besluttes. Modsat fremfører bestyrelsesmedlemmer, der føler, at de har indflydelse, lægger vægt på, at især deres egen arbejdsindsats har betydning for graden af indflydelse. Begge grupper understreger dog, at de føler at bestyrelsens sammensætning har stor betydning for deres grad af indflydelse.
Når de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer bliver spurgt om, hvilke interessenter de føler, er de vigtigste, er resultatet meget tydeligt; de ansatte. De understreger, at de er valgt for at varetage medarbejdernes og institutionens interesser, hvilket fremstår som værende to sider af samme sag.
Dog er der også respondenter, der lægger vægt på elevernes interesser, og det fremstår generelt som, at eleverne har den næsthøjeste prioritet for mange af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Det er bemærkelsesværdigt, at på trods af de mange GL-repræsentanter er der ikke én eneste, der prioriterer fagforeningen som den vigtigste interessent.
Dagens Dagsorden har også spurgt, hvorvidt de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer føler sig som en integreret del af bestyrelsen. Det gør de fleste, men næsten lige så mange svarer „i nogen grad“ og ca. 1/5 „i mindre grad“. Det kunne tyde på, at det er et område, der kan fokuseres på i fremtiden, ikke mindst når man vil udnytte det potentiale, der er i de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Adspurgt hvorvidt de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer oplever divergerende forventninger til deres bestyrelsesarbejde fra henholdsvis kollegaer og de andre bestyrelsesmedlemmer, er svarene spredt over alle fire kategorier. Årsagen til denne spredning kan dels ligge i sammensætningen af bestyrelsen, men i lige så høj grad kan det skyldes den lokale situation på den enkelte skole. Jo flere kontroversielle sager, jo større chance er der for, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan komme i klemme. Derudover er besparelser og – specielt for gymnasierne – fagudbud emner, der kan give problemer for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Flere af de adspurgte bestyrelsesmedlemmer giver udtryk for, at det oftest er situationer, hvor enkeltpersoner i medarbejdergruppen bliver berørt, der fører til, at de står i et dilemma. Som en respondent udtrykte det: „Mit arbejde i bestyrelsen er ikke noget, der fylder meget i mine kollegaers hverdag, men hvis der kommer en beslutning, der påvirker dem personligt, skal de nok gøre opmærksom på det.”
De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har i en vis grad tiltro til, at de besidder de rigtige kompetencer til at varetage posten som bestyrelsesmedlem, fordelt med 53 % på „i høj grad“ og 35 % på „i nogen grad“. Interessant nok er der kun 12 %, der svarer „i mindre grad“ eller „slet ikke“. Det kan hænge sammen med det generelt høje uddannelsesniveau i offentligt ejede institutioner, samt at de som førnævnt ser deres kollegaer som værende den vigtigste interessentgruppe. Derudover er det ikke de selvejende institutioners primære opgave at tjene penge, hvorfor en del af de opgaver, der er i en privat bestyrelse, ikke kræver det samme fokus. Dog er økonomisk viden et af de få punkter, hvor de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer føler, at de mangler kompetencer.
Vores research viser også, at lidt over halvdelen af de adspurgte har modtaget ekstra uddannelse i bestyrelsesarbejde, og det drejer sig først og fremmest om økonomikurser i regi af GL. Dog bliver det understreget, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer også besidder nogle kompetencer, som de resterende medlemmer af bestyrelsen ikke har. Som det bliver udtryk af et af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer: „Vi er jo også eksperter, vi ved mere om, hvad der foregår på skolen end de andre, og vi kender virkeligheden. Dermed har vi jo også en uundværlig viden.“
