Uddannelsessektoren i den digitaliserede, globale verden

Er vores uddannelsessektor fulgt med tiden? Kan den håndtere de unge, der er født digitale og vant til at se hele verden som deres? Og gribe de unge, som ikke får valgt rigtigt i første omgang? Og hvad er bestyrelsernes rolle i en digital, global uddannelsessektor? Det var nogle af de spørgsmål, som var til debat i uddannelsesworkshoppen.

Mette Christensen
Chefkonsulent
Pluss Leadership

Adm. direktør for DEA Stina Wrang Elias satte i sit indlæg spot på en ungdomskultur, som kolliderer med skole- og fagkulturen. Om den manglende forståelse af, hvad der motiverer de unge i deres uddannelsesvalg, og den manglende sammenhæng mellem deres valg og fremtidens efterspørgsel.

En brændende platform

Lige nu står vi på en brændende platform, sagde Stina. En brændende platform, hvor der 1) skal leveres mere uddannelse for mindre, 2) er en svag kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked og 3) sker en skævvridning af arbejdsudbuddet.

At der spares på det danske uddannelsessystem er stik imod den globale trend med at investere massivt i uddannelse – og at se uddannelse som både et offentligt og et privat anliggende. Uddannelse er udslagsgivende for det liv, som man kommer til at leve, men – påpegede Stina – vi har glemt at tale med vores unge om den betydning, uddannelse har, og derfor ser de den ikke.

Et dyrt system

Med afsæt i den store forskel på antallet af unge, der vælger en gymnasial uddannelse frem for en erhvervsuddannelse, pegede Stina på den skævvridning, der sker af hele vores arbejdsstyrke. AE-rådet forventer i 2025 et overskud af højtuddannede og et stort underskud af faglærte. Et underskud, der især rammer det private arbejdsmarked og dermed væksten i vores samfund. Samtidig er det et dyrt system, vi har, da mange unge ender med at tage to ungdomsuddannelser. 18 pct. af studenterne (stx, hf, htx, hhx) fra 2001 havde i 2011 fuldført en erhvervsuddannelse, hvilket samlet set har kostet 1,4 mia. kr. i taxameter og SU.

At uddanne til fremtidens arbejdsmarked

Hvordan uddanner vi så til fremtidens arbejdsmarked? Stina Wrang Elias gav følgende bud:

  • Øget fleksibilitet: Det skal være mere almindeligt, at man går ind og ud af uddannelsessystemet hele livet.
  • Fokus på flere anvendelsesorienterede kompetencer: I dag er der et stort hul mellem, hvad man har lært, og hvad man skal anvende, når man kommer ud på arbejdsmarkedet
  • Grib de digitale muligheder: It og teknologi betyder noget helt andet i dag end tidligere, og det skal uddannelsessystemet afspejle.

Endelig pegede Stina på, at på fremtidens arbejdsmarked bliver det i stigende grad vigtigt at kunne sætte sin kernekompetence i spil med andre kompetencer – også på et globalt plan.

Direktør Gitte Nørgaard fra Aarhus Business College satte derefter fokus på, hvordan man får globaliseringen ind i hver lektion.

En vigtig del af strategien

Gitte Nørgaard fortalte, hvordan Aarhus Business College arbejder med globalisering i det daglige. Hun understregede, at selvom det ér kompliceret at arbejde med globalisering, så er det så vigtig en megatrend, at Aarhus Business College har skrevet den ind i sin mission.

Skolens strategiske rammer tager afsæt i Globalisering, Generation next og et politisk krav om et effektivt, transparent og sammenhængende uddannelsessystem. Affødt af det er en række strategiske indsatsområder, der skal styrke det internationale DNA generelt i skolens måde at undervise og drive institution på – helt ned i det enkelte klasseværelse, i den enkelte lektion og i alle fag.

Det betyder fx, at Aarhus Business College tilbyder alle elever på fuldtidsuddannelser af mindst et års varighed et længerevarende udlandsophold i løbet af uddannelsen, og at en del af undervisningen hjemme på skolen foregår på engelsk.

I forhold til digitalisering erkendte hun, at der er en generationskløft – de studerende er digitale indfødte, mens underviserne i bedste fald er digitale tilflyttere. Samtidig betyder udviklingen både inden for digitalisering og internationalisering, at undervisernes rolle ændrer sig markant fra at være traditionelle undervisere til at være læringsvejledere.

Bestyrelsens rolle

For at det kan lykkes at få globalisering ind i hver lektion, er bestyrelsens opbakning vigtig. Bestyrelsen skal fokusere på globalisering og indarbejde det i institutionens strategi, samtidig med at de skal prioritere økonomi til internationale aktiviteter og tiltag.

Et massivt fokus på globalisering betyder, at skolen skal udøve finansiel og ledelsesmæssig kontrol på en helt anden måde end tidligere. Det er bl.a. afdækning af risici forbundet med internationale aktiviteter, herunder sikkerhedsaspekter ved udlandsrejser. Eksempelvis har man fra Aarhus Business College fravalgt Indien, fordi det simpelthen er for farligt at sende lyshårede piger dertil. Gitte pegede også på, at der skal være styr på forsikringsforhold for elever og medarbejdere på udlandsophold, og derfor er det blevet obligatorisk for alle at tegne en Gouda forsikring inden de sendes ud.

Debatten

I den efterfølgende debat tog flere fat i problemstillingen med, at de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne er kommet til at stå som hinandens modsætninger. Herunder at skævvridningen mellem uddannelserne også hænger sammen med, at kendskabet til erhvervsuddannelserne blandt UU-vejledere, lærere og mor er alt for begrænset.

Et alt for specialiseret system

Debatten satte fokus på, at vi har et meget specialiseret uddannelsessystem, hvor man enten er praktisk eller boglig. I det spil vinder gymnasierne, fordi erhvervsskolerne ikke virker tiltrækkende på 15-16-årige. Som en udtrykte det: ”Vi bliver nødt til at tænke det hele om. Vores uddannelsessystem er anti-praktisk!

Der blev spurgt til og diskuteret, om vi reelt er ved at indføre det svenske system, hvor 15-17 % unge slet ikke tager en uddannelse, fordi det er så specialiseret, og fordi vi stiller store krav til de unge om allerede i 7.-8. klasse at vælge retning. En løsning, som blev foreslået, er at skele til den angelsaksiske model. Startede danske unge på deres videregående uddannelse på samme tidspunkt som i England og USA, dvs. som 18-årige, så kan man lave en samlet ungdomsuddannelse, der giver mulighed for at bygge enten praktisk eller teoretisk ovenpå.

I forhold til at gå ud og ind af uddannelsessystemet eller få en uddannelse som voksen, så har vi ikke et system, der fanger det problem. ”Hvad gør vi ved, at voksne næsten ikke kan finde tilbage i uddannelsessystemet?”, blev der spurgt. ”Vi producerer et problem, som bliver større og større.

Et fælles ansvar

Afslutningsvist pegede en bestyrelsesformand på, at bestyrelserne skal have fokus på deres samfundsmæssige rolle – og medvirke til at gøre både gymnasiale og erhvervsmæssige uddannelser lækre, således at vi får uddannet faglært og akademisk arbejdskraft, der imødekommer de fremtidige behov.

Om direktør Stina Vran Elias, DEA

Stina Vrang Elias har i ti år været leder i DEA – de seneste syv år som administrerende direktør. Hun kom til DEA fra DI, hvor hun begyndte som konsulent og herfra avancerede til at blive medlem af ledergruppen for Intern Organisering. Ved siden af sine ledelsesopgaver er hun medlem af seks bestyrelser og råd – bl.a. Akkrediteringsrådet og Radio- og tv-nævnet. Stina Vrang Elias har en Msc Public Administration fra Roskilde Universitet.

Om direktør Gitte Nørgaard, AaBC

Gitte Nørgaard har i snart ti år været leder på Aarhus Business College – de seneste seks år som direktør. AaBC er en af landets ældste handelsskoler, som med over 3.200 årselever og mere end 350 fuld- og deltidsmedarbejdere også er en af landets største. Gitte Nørgaard kom til Aarhus Business College fra en stilling som direktør i Muskelsvindfonden, hvor hun også har været økonomichef. Gitte Nørgaard er uddannet på Aarhus Universitet.

Komunikado din Drupal CMS-udvikler

Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser – ejet af Pluss Knowledge
Tlf: 7026 5126 – H. H. Seedorffs Stræde 3, 4. tv., 8000 Aarhus C