Tillidshverv eller ledelsesfunktion?

Medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelserne blev vedtaget ved en revision af aktieselskabsloven (i dag selskabsloven) i 1973, og forud var der gået en længere debat om øget medarbejderindflydelse i de danske virksomheder, hvilket specielt fagbevægelsen og Socialdemokratiet havde agiteret for. At der i sidste ende opstod enighed om forslaget, skyldtes sandsynligvis, at Danmarks indtræden i EF vil medføre en øget grad af medarbejderindflydelse, som man kendte det fra eksempelvis Tyskland.

Rasmus Birkeholm Jensen
Direktør 2011-2013
Dagens Dagsorden

Komiteen for god selskabsledelse (det tidligere Nørby-udvalg) har i det seneste årti været med til at præge debatten om bestyrelsesarbejde i Danmark, ikke mindst igennem dens anbefalinger til god selskabsle­delse. Det er i denne sammenhæng interessant, at den første udgave af Anbefalinger til god selskabsledelse ikke omtalte de medarbejdervalgte repræsentanter. I den seneste udgave af Anbefalinger til god selskabs­ledelse er de medarbejdervalgte repræsentanter dog nævnt, men sparsomt:

5.5.1. Det anbefales, at der i årsrapporten eller på selskabets hjemmeside redegøres for reglerne for medarbejdervalg og for sel­skabets anvendelse heraf i selskaber, hvor medarbejderne har valgt at benytte selskabslovgivningens regler om medarbejderrepræsenta­tion.“

Hvorfor er der ikke et større fokus på de medarbejdervalgte bestyrel­sesmedlemmer i anbefalingerne? Bliver de blot set som et nødvendigt onde, der ikke har noget at bidrage med og kun er til stede, fordi loven foreskriver det, eller er det udtryk for, at de netop skal behand­les på lige fod med de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlem­mer? Dagens Dagsorden har kastet et blik på lovgivning og forskning inden for området og har samtidigt foretaget research blandt medar­bejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i forskellige selvejende institutio­ner.

Bestyrelsesmedlem og tillidsrepræsentant

Medarbejderne har, i henhold til selskabsloven, mulighed for at blive repræsenteret i bestyrelsen, hvis virksomheden beskæftiger mere end 35 personer over en treårig periode. De offentlige A/S’er, som eksempelvis forsyningsvirksomhederne, er også underlagt selskabslo­ven. Det er kapitel 8 i selskabsloven, der omhandler medarbejderre­præsentation. For selvejende uddannelsesinstitutioner gælder det, at medarbejderne har krav på repræsentation i bestyrelsen. For selv­ejende kulturinstitutioner er det op til den enkelte institution. I begge tilfælde, er det fastsat i den enkelte institutions vedtægter, og der vil typisk være tale om en repræsentation på to personer, én med stem­meret og én uden. På nogle uddannelsesinstitutioner er der lokalt lavet aftaler om, at de poster, der går til medarbejderne, fordeles mel­lem undervisningspersonale og teknisk-administrativt personale. I de situationer vil det oftest være den person, der repræsenterer under­visningspersonalet, der er stemmeberettiget.

Der er hverken i selskabsloven eller i de enkelte selvejende institutio­ner fastlagt regler for, hvem der kan vælges, ud over at personen med stemmeret skal være myndig og ansat og ikke være leder/direktør/ rektor. Dermed er der heller ikke nedfældet regler eller retningslinjer for, hvor mange funktioner det enkelte medlem kan udføre. Det åbner for, at tillidsrepræsentanter kan vælges til bestyrelsen og dermed på samme tid repræsentere de ansatte og fagforeningen og være en del af institutionens overordnede ledelse.

I uddannelsessektoren er der en meget kraftig repræsentation af til­lidsrepræsentanter i bestyrelserne, hvilket ikke er tilfældigt. I forbin­delse med at de almene gymnasier overgik til selveje i 2005, opfor­drede Gymnasieskolens Lærerforening (GL) tillidsrepræsentanterne til at stille op til de nye bestyrelser, og samtidigt opfordrede de deres medlemmer til at stemme på vedkommende. GL skriver på deres hjemmeside:

„Arbejdet i bestyrelsen kræver, at man har interesse for øko­nomi, samarbejdsevner og politisk overblik. GL anbefaler, at GL-tillidsrepræsentanten bliver medlem af bestyrelsen, da tillidsre­præsentanten allerede har fingeren på pulsen ift. lærergruppen og skolen generelt.“

Det var en vurdering, at der især ved overgangen til selveje var et behov for disse kompetencer. Ifølge GLs sekretariat er der ikke helt det samme behov nu, hvor selvejet er blevet hverdag. Dog er der stadig mange GL-repræsentanter i bestyrelserne, da de ofte er blevet genvalgt. Derudover tilbyder GL også uddannelse i økonomi til besty­relsesmedlemmerne, et tilbud som størstedelen af de adspurgte har taget i mod.

Dagens Dagsorden Research har lavet en rundringning for at få et indblik i virkeligheden i de selv­ejende institutioners bestyrelser. Adspurgt hvorvidt de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer finder det positiv eller negativt, at de både fungerer som tillidsrepræsentant og bestyrelsesmedlem, er der stor enighed om, at det er overvejende positivt. Det er et synspunkt, der kommer til udtryk både hos tillidsrepræsentanterne og dem, der ikke er tillidsrepræsentanter. De lægger vægt på de samme ting som GL og understreger, at tillidsrepræsentanten er bedre informereret end de fleste, da vedkommende også er med i SU, MIO eller lignende. Dog understreger enkelte, at det er vigtigt at huske på, at i bestyrelseslokalet er man bestyrelsesmedlem.

Enkelte adspurgte peger på, at tillidsrepræsentanterne ofte i forvejen har en naturlig interesse for den type arbejde. Derfor kan der være situationer, hvor tillidsrepræsentanten ser det som en pligt at deltage i bestyrelsesarbejdet, fordi der ikke er andre, der ønsker at stille op til bestyrelsen.

Tendensen med at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer også beklæder andre tillidshverv, kendes også fra det private erhvervsliv, hvor der specielt blandt de ikke-børsnoterede virksomhe­der findes mange tillidsfolk i bestyrelseslokalerne.

Begrænset forskning

Den forskning, der er udført på feltet i Danmark, er fortrinsvis udført af Caspar Rose og Hans Kurt Kvist. De udgav i 2006 bogen Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – En udfordring for dansk selskabsledelse. Bogen er et resultat af en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt medar­bejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder.

Resultaterne af undersøgelsen kan opsummeres således: de medarbejdervalgte bestyrelsesmed­lemmer har en vis grad af indflydelse på beslutningsprocesserne i bestyrelsen, men graden af indflydelse er påvirket af en række faktorer, der er knyttet til den enkeltes viden, sociale status og aktivitetsniveau.

Derimod har generelle faktorer som uddannelse, medlemskab af fagforening, andre tillidshverv og lignende ikke den store effekt på de medarbejdervalgtes indflydelse i bestyrelsen. Det, der har betydning, er knyttet mere direkte til bestyrelsesarbejde. Det kan være kendskab til anbefalingerne for god selskabsledelse, anciennitet, efteruddannelse inden for bestyrelsesarbejde (kurser) etc. Der er dog én generel faktor, der skiller sig ud, og det er køn. Undersøgelsen viser, at kvinders indfly­delse er ca. det halve af mænds.

Status i dag

Lovgivning og vedtægter er selvfølgelig ikke den eneste grund til, at virksomheder og institutioner har medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. God selskabsledelse handler bl.a. om at minimere konflikterne mellem organisationens ejer og organisationens interessenter. Interessenterne omfat­ter blandt andet medarbejdere. At have medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen er en måde at imødegå sådanne konflikter. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er et middel for besty­relsen til at fornemme, hvordan medarbejdernes holdning er til de udfordringer, organisationen står overfor.

Der findes også medarbejderrepræsentation i de andre nordiske lande, og i Tyskland har medar­bejderne ret til at besætte halvdelen af pladserne i bestyrelserne. Mange europæiske lande arbejder med såkaldte „worker councils“, der fungerer sideløbende med direktion og bestyrelse og tages med på råd ved strategiske beslutninger. Sådanne findes blandt andet i Holland, Luxembourg, Frankrig, Belgien, Grækenland, Portugal og Spanien. England og USA er nogle af de få lande, hvor der ikke findes en tradition for medarbejderindflydelse på så højt niveau, hvilket formentligt må tilskrives historiske, institutionelle forhold.

Dagens Dagsorden Research

Dagens Dagsorden Research har som tidligere nævnt gennemført en rundspørge blandt medar­bejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i en række selvejende institutioner. Vi har bl.a. spurgt ind til, hvorvidt de føler, at de har indflydelse på bestyrelsesarbejdet, og hvorvidt de oplever at besidde de rigtige kompetencer.

Langt størstedelen af de adspurgte bestyrelsesmedlemmer føler, at de i høj grad eller i nogen grad har indflydelse på bestyrelsesarbejdet. Det efterlader dog en gruppe på ca. 1/4, der „i mindre grad“ føler, at de har indflydelse. De respondenter, der ikke føler, de har indflydelse på bestyrelsesarbej­de, peger ofte på, at det er svært at få punkter på dagsordenen, og at de ofte føler, at det er aftalt på forhånd, hvad der skal besluttes. Modsat fremfører bestyrelsesmedlemmer, der føler, at de har indflydelse, lægger vægt på, at især deres egen arbejdsindsats har betydning for graden af indflydelse. Begge grupper understreger dog, at de føler at bestyrelsens sammensætning har stor betydning for deres grad af indflydelse.

Når de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer bliver spurgt om, hvilke interessenter de føler, er de vigtigste, er resultatet meget tydeligt; de ansatte. De understreger, at de er valgt for at varetage medarbejdernes og institutionens interesser, hvilket fremstår som værende to sider af samme sag.

Dog er der også respondenter, der lægger vægt på elevernes interesser, og det fremstår generelt som, at eleverne har den næsthøjeste prioritet for mange af de medarbejdervalgte bestyrelsesmed­lemmer. Det er bemærkelsesværdigt, at på trods af de mange GL-repræsentanter er der ikke én eneste, der prioriterer fagforeningen som den vigtigste interessent.

Dagens Dagsorden har også spurgt, hvorvidt de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer føler sig som en integreret del af bestyrelsen. Det gør de fleste, men næsten lige så mange svarer „i nogen grad“ og ca. 1/5 „i mindre grad“. Det kunne tyde på, at det er et område, der kan fokuse­res på i fremtiden, ikke mindst når man vil udnytte det potentiale, der er i de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Adspurgt hvorvidt de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer oplever divergerende forventnin­ger til deres bestyrelsesarbejde fra henholdsvis kollegaer og de andre bestyrelsesmedlemmer, er svarene spredt over alle fire kategorier. Årsagen til denne spredning kan dels ligge i sammensæt­ningen af bestyrelsen, men i lige så høj grad kan det skyldes den lokale situation på den enkelte skole. Jo flere kontroversielle sager, jo større chance er der for, at de medarbejdervalgte bestyrel­sesmedlemmer kan komme i klemme. Derudover er besparelser og - specielt for gymnasierne - fagudbud emner, der kan give problemer for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Flere af de adspurgte bestyrelsesmedlemmer giver udtryk for, at det oftest er situationer, hvor enkeltper­soner i medarbejdergruppen bliver berørt, der fører til, at de står i et dilemma. Som en respondent udtrykte det: „Mit arbejde i bestyrelsen er ikke noget, der fylder meget i mine kollegaers hverdag, men hvis der kommer en beslutning, der påvirker dem personligt, skal de nok gøre opmærksom på det.”

De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har i en vis grad tiltro til, at de besidder de rigtige kompetencer til at varetage posten som bestyrelsesmedlem, fordelt med 53 % på „i høj grad“ og 35 % på „i nogen grad“. Interessant nok er der kun 12 %, der svarer „i mindre grad“ eller „slet ikke“. Det kan hænge sammen med det generelt høje uddannelsesniveau i offentligt ejede institu­tioner, samt at de som førnævnt ser deres kollegaer som værende den vigtigste interessentgruppe. Derudover er det ikke de selvejende institutioners primære opgave at tjene penge, hvorfor en del af de opgaver, der er i en privat bestyrelse, ikke kræver det samme fokus. Dog er økonomisk viden et af de få punkter, hvor de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer føler, at de mangler kompe­tencer.

Vores research viser også, at lidt over halvdelen af de adspurgte har modtaget ekstra uddannelse i bestyrelsesarbejde, og det drejer sig først og fremmest om økonomikurser i regi af GL. Dog bliver det understreget, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer også besidder nogle kompeten­cer, som de resterende medlemmer af bestyrelsen ikke har. Som det bliver udtryk af et af de med­arbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer: „Vi er jo også eksperter, vi ved mere om, hvad der foregår på skolen end de andre, og vi kender virkeligheden. Dermed har vi jo også en uundværlig viden.“

Komunikado din Drupal CMS-udvikler

Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser – ejet af Pluss Knowledge
Tlf: 7026 5126 – H. H. Seedorffs Stræde 3, 4. tv., 8000 Aarhus C