Skal sygehusene have bestyrelser?

På Venstres sommergruppemøde sidste fredag lancerede Statsminister Lars Løkke Rasmussen en plan om afskaffelse af regio¬nerne inden for to år og erstatning af de folkevalgte regionspoliti¬kere med tre sygehusenheder, styret af professionelle bestyrelser.

Steen Thomsen
Professor, cand.polit., ph.d.
CBS

Forslaget er et skridt i den rigtige retning. Det er nødvendigt at tænke over, hvordan vi kan forvalte sundhedssektoren bedre. De danske sundhedsudgifter er omkring 150 milliarder kroner, svarende til 10 % af BNP, og de er hastigt voksende. Befolkningsudviklingen vil føre til yderligere stigninger i de kommende år. Statistikken siger eksem­pelvis, at op mod halvdelen af de 80-90 årige får Alzheimers sygdom. Når flere og flere når at blive så gamle, er alene dette et kæmpestort økonomisk problem, og der er masser af andre tilsvarende problemer.

Statsministerens forslag kan ses som et forsøg på at imødekomme nogle af disse udfordringer ved at overføre ledelsesformer fra det pri­vate erhvervsliv til den offentlige sektor, som man allerede har gjort med succes på mange andre områder, f. eks. på uddannelsesområdet.

Ideen er, at politikerne sætter politiske mål, men overlader udmønt­ningen af målene til professionelle bestyrelser bestående af erhvervs­folk og andre, der har mere forstand på økonomi, ledelse, logistik og andre vigtige discipliner, end politikerne selv har. Den drejer sig om, hvordan vi får mest muligt ud af de offentlige midler givet de over­ordnede politiske målsætninger.

Der er næppe tvivl om, at professionelle bestyrelser vil kunne forvalte denne opgave bedre end folkevalgte. De kan jo udpeges, så de netop har de bedste faglige forudsætninger. Man kan diskutere, om det altid er erhvervsfolk, der har alle relevante forudsætninger, når det drejer sig om sundhedsvæsenet, men de kan jo suppleres af læger og andre med indsigt i sundhedsvæsenet. Det er også vigtigt, at politikerne forstår at holde en vis passende afstand til hospitalerne, hvis det skal lykkes. Som ansvarlige aktionærer skal de kere sig om virksomheden, men hvis de hele tiden blander sig, gør det ledelsesopgaven umulig.

En af de vigtigste udfordringer er, hvordan de politiske målsætninger med sundhedssektoren kan konkretiseres. Ideelt set ville man måske tænke sig, at politikere skulle fastlægge de overordnede prioriteringer, men det er de næppe modne til. Hvordan prioriterer man for eksem­pel lungesygdomme over for hjertesygdomme? Skal det ene område have større vægt end det andet? Alternativet er, at sygehusene får et budget og bliver bedt om at levere sygdomsbehandling bredt forstået, hvorved de vanskelige prioriteringer bliver skubbet ned på hospitals-eller afdelingsniveau. Det er i høj grad det, der foregår i dag. Men der kan være grund til at stille mere grundlæggende spørgsmål til, om vi nu gør det rigtige. Det er eksempelvis slående, at der bruges uforholdsvis mange penge på behandlinger med relativt ringe effekt i patienternes sidste halve leveår. Kan man tænke sig, at de penge kan bruges bedre?

Fordelen ved professionelle bestyrelser uden utidig politisk indblan­ding kan være, at nogle af disse vanskelige beslutninger kan tages på et mere oplyst og langsigtet grundlag end det, der er muligt under politisk hovsastyring. Det er nærmest uundgåeligt, at sundhedsvæ­senet fremover vil blive mere privatiseret gennem brugerbetaling, offentligt-privat samarbejde mv. Det vil professionelle bestyrelser være langt bedre til at håndtere. Hvis politikerne vil give dem manda­tet, er det er også muligt, at hospitalerne vil kunne finansiere en del af deres virksomhed ved at behandle patienter fra udlandet, samarbejde med udenlandske hospitaler mv.

Nogle vil spørge, hvad der så bliver af demokratiet? Regionernes demokrati har desværre vist sig ikke at kunne løse opgaven, og det er derfor på tide at overveje nye løsninger. Grunden til, at vi har demokrati er jo, at det er den mindst ringe styreform, men ikke at det er specielt effektivt.

Derfor kan vi godt overveje, hvor meget demokrati, vi vil have, og om ikke det danske samfund på nogle områder er blevet for demokratisk. Nogle ser regionerne som et overflødigt politisk mel­lemled. Det kan være meget nyttigt for en offentlig institution at have politikere i bestyrelsen, fordi det giver bedre muligheder for at sikre institutionens interesse gennem politiske forbindelser, men spørgsmålet er, om den slags altid er i samfundets overordnede interesse.

En anden mulighed, hvis man vil have politisk repræsentation, er blandede bestyrelser, hvor der sidder både erhvervsfolk og politikere, eventuelt embedsmænd. Der kan være en ide i, at en offentlig ejer sidder med ved bordet og udøver sin indflydelse formelt og transparent frem for et uformelt skyggespil, hvor ingen rigtigt kan gennemskue, hvad der foregår.

Komunikado din Drupal CMS-udvikler

Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser – ejet af Pluss Knowledge
Tlf: 7026 5126 – H. H. Seedorffs Stræde 3, 4. tv., 8000 Aarhus C