Size matters

På Årets Offentlige Bestyrelseskonference ”Small is Beautiful, Big is Powerful” bød eftermiddagen på workshops. I workshoppen for forsyning og infrastruktur deltog 50 bestyrelsesmedlemmer, ledere og andre fra forsynings- og infrastrukturveredenen. Debatten blev skubbet i gang med tre kompetente fusionsoplæg fra hhv. bestyrelsesformand Leo Larsen, HOFOR, direktør Thorkil Jørgensen, KARA/Noveren og bestyrelsesformand Arne Tirsgaard, ADP.

Nødvendighedens lov skabte HOFOR – men den skal stadig besluttes

Bestyrelsesformand Leo Larsen, HOFOR lagde ud med at fortælle om, at der i HOFORs dækningsområde var et enormt investeringsbehov i vandforsyning og afledning som følge af befolkningstilvækst og behov for klimatilpasning – udfordringer, der kun kan løses ved at se på tværs af kommunegrænser. Og så skulle servicen forbedres og driften optimeres, hvilket næsten kun kan løses ved at skabe en større enhed.

Men med fusionen opgiver de otte kommuner deres selvstændighed, hvilket altid gør ondt. Derfor var det afgørende for Leo Larsen som eksternt valgt bestyrelsesformand for interim bestyrelsen, at borgmestrene fra fusionskommunerne alle sad i bestyrelsen, så der altid var beslutningskraft. 

Svært at fastholde engagementet efter fusionen i KARA/Noveren

Direktør Thorkil Jørgensen, KARA/Noveren skal høste stordriftsfordelene efter fusionen af de to selskaber – en fusion, som klart var nødvendig for at have størrelsen til at kunne klare sig efter en kommende liberalisering.

Nu hvor fusionen er en realitet, og selskabet står på tærsklen til en liberalisering, opstår udfordringerne med at servicere en bestyrelse og sikre commitment og rettidige beslutninger, når bestyrelsessammensætningen alene er politisk, og det enkelte bestyrelsesmedlem formelt er undergivet interesser og instruktionsbeføjelser fra hjemkommunen.

At sikre, at selskabets fremdrift i et politisk miljø er afstemt med ejernes ønske, er en anden udfordring. Denne udfordring løftes dels ved kontakt/information med ejerne personificeret ved borgmestrene i de 9 ejerkommuner, dels ved i det løbende arbejde at have tæt kontakt med ejernes topembedsmænd i et ejerudvalg. Dette er formaliseret i en forretningsorden godkendt af bestyrelsen.

For et selskab under forandring fra et monopol til markedsbaserede vilkår i et politisk styret miljø er fremdrift hele tiden det muliges kunst, hvor der ikke altid er overensstemmelse med de bedste governance anbefalinger. Men det virker.

Ejerne i armslængde udvisker lokalpatriotisme

Havnene i Fredericia, Middelfart og Nyborg er fusioneret ind i det fælles selskab ADP med Arne Tirsgaard som bestyrelsesformand. Med et klart forretningsmæssigt fokus er ejerrollen klart defineret, og dermed kan det politiske bagland holdes i armslængde. Bestyrelsen har ni medlemmer – tre udpeget af erhvervslivet (vælger formand), tre udpeget af byrådene (vælger næstformand) og tre medarbejdervalgte. Længden af ”armslængdeprincippet” illustreres af, at Arne Tirsgaard og havnedirektøren på vegne af ADP har forhandlet et større salg af havnearealer med Fredericia Kommune – den største aktionær i ADP.

Succes kræver en ordentlig forberedelse – man kan ikke bruge tid nok i den indledende fase til at drøfte alt igennem med borgmestrene og sikre, at de i deres baglande kan sikre loyal opbakning, både til fusionen og til den organisatoriske ramme om driften. Og så skal man være villig til at skabe de rigtige organisatoriske rammer, f.eks. ved at rekruttere en ekstern direktør og lade erhvervslivet udpege bestyrelsesformanden.

Forberedelse og klar strategi sikrer fremdrift og minimerer konflikter

De tre oplæg ramte præcist ned i de mange dilemmaer og udfordringer, deltagerne i workshoppen selv havde med politikerinvolvering, opbakning fra baglandet og pejlemærker for selskabets fremtidige drift. Og drøftelserne mundede ud i tre læresætninger:

  • Klar vision for en fusion som grundlag for strategien
  • Grundig fusionsforberedelse – alt skal gennemarbejdes
  • Driften skal bygge på forretningsmæssige vilkår – uanset om man er i konkurrence som havnene eller har monopol som vandselskaberne.