Regulering af forsyningssektoren er nødvendig

Naturlige monopoler sætter markedsmekanismerne ud af funktion, derfor er politisk regulering nødvendig. Kunsten er at blive enige om, hvad der er en hensigtsmæssig benchmarking og efterfølgende få den udmøntet i praksis

Søren Peter Nielsen
Statsautoriseret revisor og partner, EY

Såvel i Danmark som i andre lande er der regulering, herunder benchmarking regulering af forsyningsvirksomheder. Benchmarking-ekspertgruppen i El-reguleringsudvalget har netop udgivet anbefaling til indretning af fremtidens benchmarking-model. Her går de i dybden med forholdet mellem ønsket til regulering og en indretning af reguleringen, som er administrativt håndterbar for selskaberne. Anbefalingen er selvfølgelig målrettet elsektoren, men principperne i overvejelserne er langt hen ad vejen de samme for alle andre forsyningsgrene. Se anbefaling til ”Overordnede principper for den fremtidige benchmarkingmodel, Rapport 1, december 2015” HER. Anbefalingen er trods dateringen offentliggjort 30.9.2016.

Regulering skal skabe en tilnærmet konkurrencesituation

Formålet/baggrunden for at gennemføre regulering af forsyningssektoren kan være forskellig. Men et af formålene er at gennemføre en effektivisering af virksomhederne og på sigt minimere omkostninger i forhold til den leverede ydelse fra virksomhederne. Virksomhederne drives ofte på monopollignende områder, hvor det er svært at opnå et effektivt marked og dermed et konkurrencepres på priser i forhold til leveret ydelse. Derfor skal reguleringen være med til at skabe en situation, hvor det sker. Dette kan ske såvel gennem benchmarking som indtægtsrammer eller en kombination heraf.

Den danske forsyningssektor er ofte karakteriseret ved et begrænset antal udbydere inden for de enkelte forsyningsarter med afgrænsede forsyningsområder. Dette medfører, at det ofte er svært at opnå en konkurrencesituation mellem udbyderne.

Dansk forsyning ejes af stat, kommune og forbrugerne

Ejerskabet af forsyningsvirksomheder er i Danmark oftest enten igennem offentlig (stat eller kommuner) eller gennem forbrugereje eller selveje. Via disse ejerformer kan der være begrænset incitament for at optimere driften, idet effektivisering ikke vil øge overskud, men i stedet på sigt vil reducere priserne.

Denne skabte konkurrencesituation via benchmarking vil kunne være med til en løbende tilpasning af virksomhederne/brancherne.

Stor spredning i reguleringsregimerne

I Danmark omfatter de regulerede forsyningssektorer el-, varme-, affalds-, vand- og spildevandsforsyning. Omfanget af regulering er forskellig mellem sektorerne og indenfor den enkelte sektor. Sektorerne er ligeledes karakteriseret af en meget stor spredning på størrelserne af virksomhederne.

Eldistributionsvirksomheder har i en årrække haft såvel indtægtsrammeregulering som benchmarking. Reguleringen har omfattet alle distributionsvirksomheder uanset størrelse og ejerforhold.

Vand og spildevand har siden 2010 haft såvel prisloftregulering som benchmarkingregulering. Reguleringen har omfattet alle spildevandsvirksomheder og vandvirksomheder med udpumpet mængde større end 200.000 m3.

Varme- og affaldsvirksomheder drives for nuværende efter ”hvile i sig selv”-princippet og har hverken prisloft- eller benchmarkingregulering.

Formålet med at gennemføre regulering af forsyningssektorens omfattende indtægtsrammeregulering, prisregulering og benchmarking er at lave et effektivitetspres på virksomhederne, når der ikke er en almindelig konkurrencesituation med direkte markedspres på virksomhederne.

Hensigtsmæssig designet benchmarking

I forbindelse med gennemførelse af benchmarking/regulering er der nogle fokusområder, der ofte indgår i overvejelserne ved indførsel. Disse omfatter følgende:

  • Benchmarkingen skal så vidt muligt være rimelige administrerbar.
  • Benchmarkingen skal være retfærdig og saglig.
  • Robust i forhold til omgivelserne.
  • Håndtere relevante data.

I forbindelse med gennemførelse af benchmarking skal der ske en vurdering af, hvilke omkostninger der skal indgå. Det er oftest kun de påvirkelige omkostninger, det er relevant, at der indgår i reguleringen.

En gennemførelse af benchmarkingregulering kræver en omfattende indsamling af data fra de omfattede virksomheder på de områder, hvor virksomhederne skal være omfattet af benchmarking. Dette medfører følgende krav til data:

  • De anvendte kriterier skal være målbare.
  • Udgangspunktet skal fra starten være opgjort efter ensartede principper og på ensartet grundlag.
  • Løbende indberetninger skal ske efter ens principper.

Hvorvidt der er behov for rammeregulering som blandt andet kan være benchmarking kan altid vurderes. Men uden mulighed for måling mellem virksomheder kan det være vanskeligt at vurdere hvilke virksomheder der drives effektivt.

Komunikado din Drupal CMS-udvikler

Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser – ejet af Pluss Knowledge
Tlf: 7026 5126 – H. H. Seedorffs Stræde 3, 4. tv., 8000 Aarhus C