Privat forretningslogik møder kultur

Lisbeth Knudsen indledte med at sige: ”Vi har desperat brug for nye styringsinstrumenter for både kultur- og uddannelsesinstitutioner. Den nuværende styringslogik gør os defensive frem for offensive. Sammen skal vi give Finansministeriet modspil, hvor vi viser, hvor vi kan blive værdiskabende”.

Jens Kristian Sommer
Redaktør
Dagens Dagsorden

Redaktør Jens Kristian Sommers oplevelse af Lisbeth Knudsens oplæg på Årets Offentlige Bestyrelseskonference 2018

Lisbeth Knudsen talte ud fra sin position som bestyrelsesformand for Det Kgl. Teater, hvor hun ridsede de komplicerede styringsrammer op:

  • Teaterloven
  • En fireårig politisk aftale
  • Særlig to-do-liste med både en række proceskrav og resultatkrav
  • Særlige krav fra Moderniseringsstyrelsen – regulerer f.eks. ansættelse af chefer
  • Årlige nedsættelser af statstilskuddet med 2 % (omprioriteringsbidrag)
  • Budgetlov, som umuliggør opsparing til f.eks. en Wagnerfestival i 2020 eller andet, der kunstnerisk og/eller kommercielt kunne indfri resultaterne i den politiske aftale
  • Fondene har deres egne krav og forventninger til, hvordan deres tilskud skal anvendes, og de resultater, tilskuddene skal skabe
  • Københavns Kommune stiller som fondene særlige krav i forbindelse med deres tilskud.

Hovedudfordringen er at finde 100 mio. kr. hvert år!

Offentlige tilskud – som i budget 2018 udgør 74 % - reduceres kontinuerligt. På effektiviseringssiden er alle de lavthængende frugter som f.eks. outsourcing og strømlining af hele administrationen plukket. Man kan jo ikke spille Romeo og Julie uden Julie eller have et symfoniorkester uden violiner.

Når det forventede fald i offentlige tilskud er fuldt indfaset, vil det årlige tilskud være 100 mio. kr. lavere end ved begyndelsen på denne bestyrelsesperiode.

Rammerne om at producere teater

Teatret har tre spillelokationer (med vedligeholdelsesefterslæb) med syv scener, hvor der skal spilles, og dertil er der krav om at skulle spille i hele landet.

Teaterproduktion er en årelang proces fra idé og repertoireovervejelser, over planlægning og produktion, frem til forestilling og evaluering. Og det skal spille sammen med strategi, salg, bygningsdrift, sponsorering, IT, HR, teknik og marketing. Af de 1.000 medarbejdere er halvdelen kunstnere. Det er således en kæmpe maskine, der sættes i gang, når man producerer teater.

Medarbejderne er dækket af 24 overenskomster + en række lokalaftaler, som gør det utroligt kompliceret at bestykke udvikling og afvikling af forestillinger. Ledelsen vil gerne gennem forhandling tilpasse aftalerne til de vilkår, teatret drives under nu og fremover. Men som Lisbeth Knudsen sagde, bestemmer politikerne, hvad der kan forhandles om, så reelt er hænderne bundne.

Markedet presser de klassiske teaterforestillinger; der kommer slet og ret mange nye underholdningstilbud til, og kundernes forventninger til en teateroplevelse ændrer sig. Det stiller krav til fornyelse, men også her er hænderne bundne af aftaler om, hvad der skal leveres og hvordan.

Private styringsredskaber kan anvendes på Det Kgl. Teater – og bliver det

På mange måder ligner strategilægning og den strategiske styring af Det Kgl. Teater en privat virksomhed. Bestyrelsen har sat en række strategiske mål, som alle er fulgt op af KPI’er. Der er således KPI’er for:

  • Kommercielle aktiviteter
  • Omdømme
  • Stigning i publikumsantal og kontaktflade
  • Publikumstilfredshed med repertoire.

Hele interface med publikum er fuldt ud på linje med en privat aktør:

  • Ny kundeadfærd overvåges konstant
  • Nye kanaler til at få opmærksomhed – videoklip fra prøver, forestillinger, publikummer, skuespillere, etc. på hovedsageligt de digitale medier
  • Nye fortællemåder til at præsentere repertoire – et trykt repertoireprogram og en annonce i Berlingske er slet ikke nok
  • Opmærksomhed på hele kunderejsen – selve forestillingen er en lille del af den samlede oplevelse
  • Nye måder at arbejde med kundedata på – viden om kunderne gør det muligt at udvikle produktet.

Så ja, der er masser at lære af de private aktører. Mange af de redskaber til styring af en privat virksomhed bruges én til én og bliver brugt på Det Kgl. Teater. Men skal de højthængende frugter plukkes, vurderer Lisbeth Knudsen, at skal politikerne skal give bestyrelse og ledelse større handlerum.

Bestyrelsen handler

Bestyrelsen stillede sig selv det spørgsmål: Hvordan kan vi blive offensive med årlige sparekrav på 2 %. Vi besluttede:

  • Det Kgl. Teater skal have 100.000 flere publikummer om 3 år - en offensiv vej til at imødegå sparekrav

Det har man samlet hele organisationen om, for det kan både tilfredsstille de kunstneriske ambitioner og sikre medarbejderne. 

Komunikado din Drupal CMS-udvikler

Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser – ejet af Pluss Knowledge
Tlf: 7026 5126 – H. H. Seedorffs Stræde 3, 4. tv., 8000 Aarhus C