Prisopgave: Større ledelsesrum til offentlige bestyrelser

Prisopgave for bachelor, kandidat, ph.d., diplom og master studerende. Afleveringsfrist: 15. oktober 2018

I 2018 introducerer vi en prisopgave for bachelor, kandidat, ph.d., diplom og master studerende . Titlen på opgaven i 2018: ”Større ansvarligt ledelsesrum med offentlige bestyrelser". Se opgaven HER

Bedømmelseskomiteen består af:

Professor Steen Thomsen, CBS (formand)

 

 

Professor Lotte Bøgh Andersen, Aarhus Universitet

 

 

Rektor Brian Bech Nielsen, Aarhus Universitet

 

 

Professor Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet

 

 

Opgaven 2018

Spørgsmålet, som skal besvares i opgaven: "Kan offentlige bestyrelser sikre frihed under ansvar og dermed skabe plads til mere ledelse i den offentlige sektor?”

I bedømmelsen af opgaven lægges der vægt på at få indikeret, hvordan/på hvilke områder, det ansvarlige ledelsesrum kan øges. Der ses gerne en perspektivering af konsekvenser i forhold til nødvendige bestyrelseskompetencer.

Vind 10.000, tal på Årets Offentlige Bestyrelseskonference og få din besvarelse udgivet

Vinderen af prisopgaven får 10.000 kr., andenpladsen 5.000 kr. og tredjepladsen 3.000 kr.

Forfatterne til de ti bedste besvarelser inviteres til Årets Offentlige Bestyrelseskonferencen 6. november.

Bedømmelsesudvalget publicerer udvalgte besvarelser i artikelform på Dagens Dagsorden, herunder vindernes. Vi forbeholder os ret til at redigere, herunder forkorte.

Baggrund for prisopgaven

Med prisopgaven ønsker vi at stimulere forskningsmiljøets interesse for styringsrelationen ejer-bestyrelse-ledelse, hvor både marked og politik sætter rammen. Governanceelementet bliver i dag kun perifert belyst i forskningen på trods af, at de institutioner og virksomheder, som styres af offentlige bestyrelser, har et stort omfang målt i penge og personer, og deres indsatser er helt afgørende for Danmarks fremtidige udvikling.

Yderligere information

Redaktør Jens Kristian Sommer, Dagens Dagsorden, jks@pluss.dk eller 25171502.

 

Komunikado din Drupal CMS-udvikler

Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser – ejet af Pluss Knowledge
Tlf: 7026 5126 – H. H. Seedorffs Stræde 3, 4. tv., 8000 Aarhus C