Politikerne vender femøren og lader daleren rulle

Intentionen med såvel selskabsgørelsen som reguleringen er at skabe mere samfundsmæssig værdi – senest har regeringen fremhævet yderligere effektiviseringer i forsyningsselskaberne som en måde at skabe større samfundsmæssig værdi. Spørgsmålet er imidlertid, om regeringen med sit fokus på regulering af forsyningsselskaberne overser nogle langt større effektiviseringspotentialer i hensigtsmæssig afgiftsstruktur og videre rammer til at integrere forsyningsgrene

Jens Kristian Sommer
Redaktør
Dagens Dagsorden

Med afsæt i Pluss’ og EYs spørgeskemaundersøgelse blandt 400 bestyrelsesformænd og ledere i forsyningssektoren, august 2016, har Dagens Dagsorden bedt ni direktører og bestyrelsesformænd om at vurdere parameteret ”regulering”.

Herudover har vi modtaget skriftlige svar fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (se svarene nederst i denne artikel).

Flere af de interviewede påpeger, at grundlaget i den nuværende regulering er helt skævt, hvis man faktisk ønsker at skabe større samfundsmæssig effektivitet.

Helhedstænkning giver mulighed for helt nye samfundsmæssige gevinster

Klimasikringsområdet er et godt eksempel på de store gevinster, der er ved at tænke samfundsøkonomisk frem for isoleret på forsyning. Klimasikring er en kommunal opgave, men den kan økonomisk og anlægsmæssigt vanskeligt tænktes uden om vandselskaberne. Direktør Jan Andersen, Halsnæs Forsyning: ”Da København blev oversvømmet, fik vi lov til at arbejde med klimasikring. Vi er offentligt ejede selskaber, og når vi med små investeringer kan bidrage til at beskytte store samfundsmæssige værdier fra f.eks. oversvømmelser, ja så er det sund fornuft. Og det er her, reguleringen skal vise os tillid til, at sådanne tanker kan vi godt selv få og administrere”.

Den nuværende regulering fokuserer på de enkelte selskaber ’hegnet inde’ i en række reguleringer og afgiftsstrukturer. Direktør Poul B. Skou, Lystrup Fjernvarme, påpeger: ”Min nabo har to køletårne, hvor 10.000 megawatt fosser lige ud i naturen, men afgiftsstrukturen betyder, at det er for dyrt for os at bruge naboens spildvarme i vores varmeforsyning. I vores – og alle andre – byområder har vi et stigende antal moderne kontorbygninger med store glasfacader, som har et stort behov for køling. Hvis vi kunne få lov til at integrere køling med vores varmeforsyning, kunne man spare penge og miljø i samme skala, som da vi fandt ud af at samproducere el og varme(se ministerens skriftlige kommentar nederst i artiklen).

Direktør Bo Laden, Aalborg Forsyning, ridser historien op om den massive danske satsning på rensning af spildevand med de berømte ’døde hummere i Kattegat’ i 80’erne. Det var derfor, vi fik vandmiljøplan og vandafledningsafgift, så vi kunne løse (en del af) den samfundsmæssige opgave med rent vandmiljø. Når man holder målet for øje, altså det at skabe rent vandmiljø, så er det ikke kun renseanlæg og kloakering, som er vigtige.

På Langeland påtænker man årligt at indsamle 7.000 tons tang på strandene for at gøre strandene attraktive for turisterne. I tangen er der bundet 58 tons kvælstof og en del fosfor. Indsamlingen giver således et markant renere havmiljø – til sammenligning sparer de knapt 100 hektar naturpark på Midtlangeland ’kun’ 11 tons kvælstof årligt. Med en samtænkt løsning kan de 7.000 tons tang behandles på et stort biogasanlæg på Langeland, hvortil Langelands Forsynings renseanlæg kan levere slam, affaldsselskabet organisk materiale, og landmændene gylle. Gassen kan producere varme og el til det lokale forsyningsnet, kvælstof, fosfor mv. kan udvindes og bruges som gødning på markerne, luften spares for de ammoniakdampe, som ubehandlet gylle afgiver, vandmiljøet bliver renere, landmændenes – og ikke mindst Langelands – image forbedres. Direktør Lars Birk Rasmussen, Langelands Forsyning: Det kræver naturligvis en god business case at etablere et sådant biogasanlæg, men vi er en afgørende spiller for, at et sådant anlæg kan etableres. Vi ved det ikke endnu, men vi frygter for en rigid tolkning af vores regulering, som reelt vil hindre, at et så indlysende godt projekt for Langeland, for miljøet og for samfundet bliver realiseret”.

Regeringen ’straffer’ erhvervslivet i Udkantsdanmark ved at hindre fri konkurrence

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt fremhæver i pressen, at det, der kan konkurrenceudsættes, skal konkurrenceudsættes, og ofte fremhæver han affaldsområdet. Her kan det synes paradoksalt, at regeringen i sit udspil fastholder, at konkurrencen om erhvervsaffaldet skal begrænses – de offentligt ejede affaldsselskaber må ikke byde på indsamling og håndtering af genanvendeligt affald fra erhverv. Direktør Lars Birk Rasmussen, Langelands Forsyning: ”I de 15-20 største danske byområder er der et attraktivt marked for industriaffald, så her er der en reel konkurrence, også uden deltagelse af de offentligt ejede selskaber. Men i udkantsområder og i særdeleshed på ørene er der ingen konkurrence, og derfor kommer erhvervsvirksomhederne til at betale unødigt meget for at få håndteret deres affald, og de forstår ikke, hvorfor vores biler ikke bare kan tage deres affald med, når de nu kører forbi. Inden jeg for knapt et år siden blev direktør i Langelands Forsyning, har jeg bl.a. arbejdet i ABB med 144.000 medarbejdere. Konkurrence er en del af mit DNA – så ja, vi vil rigtig gerne konkurrere, men vi får ikke lov(se ministerens skriftlige svar nederst i denne artikel).

Man skyder gråspurve med kanoner

Forsyning er en milliardforretning, så det har stor samfundsmæssig betydning, at det løses effektivt. Måske kan der hentes yderligere effektiviseringer ved markedsgørelse, men hovedparten af forsyningsselskabernes ’forbrug’ er allerede reguleret af markedet, for forsyningsselskaberne er i høj grad indkøbere af entreprenørydelser, af brændsel, af driftsanlæg, etc., som købes på markedsvilkår. Direktør Bo Laden, Aalborg Forsyning: ”80 % af vores udgifter er allerede konkurrenceudsat i kraft af, at vi udbyder anlægsopgaver til entreprenører og leverandører. De store penge ligger således i, at vi får bestilt de rigtige varer – altså at vi har lavet den rigtige udbygningsstrategi”.

Spørgsmål og skriftlige svar fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt:

1) Har ministeren undersøgt, hvor store økonomiske og klimamæssige gevinster, der kan hentes ved en mere hensigtsmæssig regulering og afgiftsstruktur inden for og på tværs af forsyningsgrene – i givet fald, hvad er resultatet af denne undersøgelse? Og hvis ministeren ikke har undersøgt det, hvorfor så den prioritering? 

Svar vedr. fjernkøling (specifikt henvendt til Poul B. Skous eksempel):

  • Fjernvarmeselskaberne har i dag mulighed for at investere i fjernkøling på markedsvilkår – dvs. det må som udgangspunkt ikke ske for varmeforbrugernes penge.
  • Så hvis der er en god ’business case’ på at integrere fjernkøling i store glaskontorhuse, så er det muligt allerede i dag. Men det skal ske på markedsvilkår, hvilket regeringen anser for at være et sundt princip.
  • Med forsyningsstrategien foreslår vi at give selskaberne bedre rammer for at udbrede fjernkøling, uden at ændre ved det grundlæggende princip om, at sektoren skal udvikle sig på markedsvilkår.
  • Det sker ved, at vi lader selskaberne finansiere forundersøgelser over varmepriserne, vi giver frit teknologivalg, og vi giver mulighed for, at kommunale selskaber i nogle tilfælde kan drive fjernkølingsvirksomhed på tværs af kommunegrænser.

Svar vedr. afgifter på overskudsvarme:

  • Det er vigtigt, at afgifterne på overskudsvarme ikke skævvrider tilskyndelsen til at overinvestere i fx køletårne og andre industrianlæg.
  • Samtidig er det vigtigt, at afgifterne ikke forhindrer en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udnyttelse af overskudsvarme.
  • Spørgsmålet vedr. afgifter på overskudsvarme belyses i Afgifts- og Tilskudsanalysen, som et bredt flertal i Folketinget besluttede at igangsætte i den seneste energiaftale.

2) Ønsker ministeren at give de kommunalt ejede affaldsselskaber mulighed for at byde på indsamling og/eller håndtering af genanvendelige fraktioner i erhvervsaffald? – i givet fald hvorfor/hvorfor ikke?

Svar:

  • Affaldet har udviklet sig fra at være et problem til at være en ressource, som mange virksomheder gerne vil have fat i.
  • Regeringen ønsker derfor at sætte affaldet frit, så det kan flyde derhen, hvor det skaber størst værdi, fremfor derhen, hvor kommunen anviser.
  • Det er klart, at i de områder, hvor der ikke er et velfungerende privat marked for håndtering af affald, der vil kommunale løsninger kunne overvejes som en mulighed.
  • Men helt overordnet er det vurderingen, at der altovervejende er et velfungerende marked med private løsninger på håndteringen af affald.
Komunikado din Drupal CMS-udvikler

Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser – ejet af Pluss Knowledge
Tlf: 7026 5126 – H. H. Seedorffs Stræde 3, 4. tv., 8000 Aarhus C