Pluss og EY survey: Forsyningssikkerhed og sikker drift er topprioritet i forsyningsselskaber

Direktionerne og bestyrelserne i danske forsyningsselskaber ser forsyningssikkerhed som deres absolut vigtigste opgave. De oplever et massivt politisk krav om effektivisering, og de responderer på effektiviseringskravene. De oplever samtidig, at de politiske og regulatoriske rammer hæmmer deres muligheder for at være effektive og i særdeleshed deres muligheder for at foretage miljørigtige investeringer

Thomas Lyhne
Partner
Pluss Leadership

Med det mål at stille viden til rådighed for beslutningstagere i forsyningssektoren – og alle andre med interesse for forsyning – har Pluss og EY igen i år gennemført en survey blandt bestyrelsesformænd, ledere og mellemledere i forsyningssektoren. 248 (41 %) ud af 606 har svaret.

Ministerietog brancheorganisationerne tager godt imod resultaterne

Resultaterne af surveyen blev præsenteret for surveydeltagerne på et morgenarrangement. I korte oplæg perspektiverede:

  • Henrik Kjærgaard, Energi-, Klima- og Forsyningsministeriet
  • Carl-Emil Larsen, DANVA
  • Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme

værdien af at skabe et tilbagevendende overblik over forsyningssektorens udfordringer og ikke mindst, hvordan selskabernes direktioner og bestyrelser agerer.

På trods af, at fjernvarmesektoren går forrest i den grønne omstilling, hvor andelen af vedvarende energi udgør langt størstedelen af energiproduktionen, så er der ude i de forbrugerejede og kommunalt ejede bestyrelser langt større ambitioner. Men de oplever, at de centralt styrede rammer står i vejen, ” siger direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme og fortsætter: ”Det er på tide, at de politiske beslutningstagere tager et kritisk blik på de mange regler og rammer, der begrænser sektoren. Den omsiggribende detailstyring af, hvilke brændsler de enkelte værker skal basere deres energiproduktion på, sammen med alt for usikre rammebetingelser gør livet svært for de mange selskaber. I stedet bør politikerne stole på, at hvis bare det er grønt og vedvarende, så kan de enkelte bestyrelser ude i selskaberne godt selv træffe beslutning om, hvad der er rigtigt for dem.

Regeringens forsyningsstrategi er i selskabernes fokus

I år er surveyen udvidet med spørgsmål om regeringens forsyningsstrategi. Forsyningssektorens beslutningstagere har fokus på strategiens fem principper og i særlig grad princippet om god selskabsledelse og robust regulering af forsyningssikkerhed.

Beslutningstagerne fastholder fokus

Svarene i surveyen er på linje med de sidste to års undersøgelser, hvor otte ud af ti fortsat angiver forsyningssikkerhed som deres absolutte topprioritet. Alle har fokus på driftsoptimering for at imødekomme det politiske pres for effektiviseringer.

Læs hovedresultaterne af Forsyningssurvey 2018 HER

Læs hovedresultaterne af Forsyningssurvey 2017 HER  

Læs hovedresultaterne af Forsyningssurvey 2016 HER

Komunikado din Drupal CMS-udvikler

Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser – ejet af Pluss Knowledge
Tlf: 7026 5126 – H. H. Seedorffs Stræde 3, 4. tv., 8000 Aarhus C