OPP er kommet for at blive

Der har nu været ca. 15 OPP-udbud (Offentligt Privat Partnerskab) i Danmark. Selvom kon¬traktperioden ikke er udløbet endnu for nogle af projekterne, vil vi forsøge at give et overblik over de nuværende erfaringer med organisationsformen samt se på, hvad fremtiden kan bringe for OPP.

Rasmus Birkeholm Jensen
Direktør 2011-2013
Dagens Dagsorden

Dagens Dagsorden har kontaktet to af de offentlige institutio­ner, der er mest involvereret i OPP-processerne, henholdsvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Bygningsstyrelsen. Begge steder er man meget positivt indstillet overfor de Offentlige Private Partnerskaber. Hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har kontorchef for Offentligt-Privat Samarbejde, Line Nørbæk, ansvaret for OPP. Her har man gjort meget ud af at gøre OPP til en nemmere og mere smidig proces, blandt andet ved at udarbejde en standardmodel for, hvordan et OPP-samarbejde kan fungere. Line Nørbæk fortæller:

- Hos os handler det om at udbrede kendskabet til OPP og at hjælpe til med at gøre OPP-modellen nemmere at gå til. Vi mener, at det er en god forretningsmodel og har allerede høstet positive erfaringer fra de projekter, der er sat i værk.

- Generelt har vi [ikke som udførende part, red.] gode erfaringer med OPP hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Der er selvfølgelig ikke nogen projekter, der har løbet kontraktperioden ud, det er jo meget lange kontrakter, men der er 15 projekter, der er realiseret, og yderligere 10 er på vej. Det, der først og fremmest har været fordelen ved OPP-projekterne, er den bedre totaløkonomi, bedre kvalitet og at anlæggene bliver færdige til tiden. Derudover er der også mange gode erfaringer fra England, hvor de har lavet langt flere OPP-projekter, men det skal dog siges, at det er nemmere i England, da de ikke har de samme deponeringsregler som i Danmark.

- Et af de bedste eksempler på et OPP-projekt er Kliplev-Sønderborg motorvejen, der blev taget i brug ét år før tid. Generelt bliver OPP-projekterne hurtigere færdige, og kvaliteten er ofte bedre, da det er den private aktør, der selv skal stå for vedligehold. Det sammenholdt med de lange kontrakter giver en bedre totaløkonomi i projektets levetid.

- Lige præcis totaløkonomien er en bærende del af et OPP-projekt, og derfor er det meget vigtigt, at man laver en totaløkonomisk vurdering, inden man udbyder projektet. Hvis man ikke kan identificere de total­økonomiske fordele, skal man ikke udbyde projektet som et OPP.

- Jeg er ikke glad for at spå om fremtiden, men jeg tror umiddelbart, at der er en fremtid for OPP-samarbejder. Der er flere områder, hvor der er potentiale. I Danmark har man endnu ikke brugt OPP i forbin­delse med renoveringsopgaver, men i England har man erfaring med at bruge OPP i forbindelse med renoveringsprojekter, og det tror jeg godt, man kunne prøve i Danmark. Derudover er der potentiale inden for områder som klimatilpasning, kloakering og infrastruktur.

- Det vigtigste er dog, at der er et behov samt et anlæg af en art.

Også hos Bygningsstyrelsen har man et positivt syn på OPP. Man har ikke haft dårlige erfaringer og ser en lang række fordele ved at organisere anlægsprojekter som OPP. Men det kræver dog, at projek­tet er egnet. Kontorchef for Byggeri og OPP, Signe Primdahl Rahbek fortæller:

- Hvis et projekt er egnet til OPP, er der mange fordele. OPP-projekterne giver en god sammenhæng mellem anlæg og drift. Da den private aktør både står for anlæg og drift, giver det incitament til at bruge materialer af god kvalitet, der giver mindre behov for vedlige­hold og er hensigtsmæssig i et driftsperspektiv i fremtiden.

- Når det hele er samlet i et udbud, giver det også den private aktør bedre mulighed for at samle nogle faser og effektivisere processen. Som privat aktør kan de optimere processer, vi som offentlig myndighed har vanskeligere ved. Derved får vi projekter, der er færdige til tiden og til den aftalte pris. Derudover er kvaliteten i top, og der er meget få mangler, når anlægget er færdigt.

- Det, at den private aktør står for den løbende drift og vedligeholdelse af anlægget, er en af de vigtigste fordele ved OPP-projekter. Mange steder er der stramme budgetter, og derfor kan vedli­geholdelse blive nedprioriteret med det resultat, at bygningerne forfalder og mister deres værdi. Ved de lange kontrakter, der også indeholder vedligeholdelse, sikrer man, at bygningerne er i god stand, og derved bevarer man også aktivets værdi – til fordel for alle parter.

- En af de helt store fordele ved at organisere en anlægsopgave som et OPP-projekt er risikofor­delingen, hvor den part, der er bedst rustet til at håndtere den enkelte risiko, tager sig af den. Dermed har den offentlige aktør langt færre udfordringer og et mindre ressourceforbrug i anlægs­fasen. Eksempelvis skal vi ikke på samme måde bekymre os for, om en leverandør går konkurs, det tager den private aktør sig af. Det, vi har oplevet i OPP-projekterne, er, at den private part bedre og billigere kan håndtere de risici og udfordringer, der er i projekterings-, anlægs- og driftsfasen.

- OPP er bedst egnet til nybyggeri, men det kræver, at det kan funktionsbeskrives, hvis det skal give mening. Men hvis man kan det, så er OPP efter vores opfattelse lige så godt som almindelig leje eller at bygge selv.

- Hvis man ser på fremtiden for OPP, så tror jeg, at de bliver ved med komme, men der kommer ikke mange flere, end der er nu. Jeg tror, det bliver på et stabilt niveau, men der skal jo også være et behov for nybyggeri og øvrige anlægsarbejder.

- Der har været tale om at bruge OPP til renoveringsprojekter, men jeg vil være bekymret for ansvarsproblematikken. Hvis du renoverer noget, er der jo noget i forvejen, og hvis det går i styk­ker, hvem har så ansvaret? Den uklarhed kan godt blive et problem og kan betyde, at det bliver for dyrt for det offentlige at pålægge en privat den risiko.

- Selvom det lyder meget godt, og der er mange positive ting ved OPP – ikke mindst omkring øko­nomien – så kan der i første forsøg være en række transaktionsomkostninger forbundet med en ny projektform. Fordelene ved OPP er til stede ved første projekt. Såvel for den offentlige udbyder som for den private aktør vil transaktionsomkostningerne mindskes ved efterfølgende projekter under den forudsætning, at der er en vis standardisering og genkendelighed i den valgte model og kontrakt fra gang til gang.

Komunikado din Drupal CMS-udvikler

Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser – ejet af Pluss Knowledge
Tlf: 7026 5126 – H. H. Seedorffs Stræde 3, 4. tv., 8000 Aarhus C