Offentlige bestyrelsesformænd har en særlig rolle

To bestyrelsesformænd understreger de specielle opgaver, der ligger i jobbeskrivelsen for formænd i offentlige bestyrelser.

– Det er i højeste grad en særlig rolle, man påtager sig som formand for en bestyrelse i en offentlig institution, og det er vigtigt for mig at gå til opgaven med stor ydmyghed.

Søren Sørensen er formand for bestyrelsen i Tradium, der kom til verden for et år siden via en fusion mellem Handelsskolen Minerva og Randers Tekniske Skole – to uddannelsesinstitutioner med rødder helt tilbage i 1800-tallet.

– Tradium er Danmarks største kombinationsskole med næsten syv hundrede medarbejdere. Så der er tale om en rimelig stor institution, siger Søren Sørensen.

– Bestyrelsen er sammensat med repræsentanter for bl.a. arbejdsgivere og arbejdstagere på tværs af fagområder. Det er mit ansvar at være med til at sikre, at institutionen drives i en god gænge, og at bestyrel­sens beslutninger føres ud i livet. Det kræver en god ledelse og daglig dialog.

– Hos os arbejder vi ud fra en fire års plan, og vi har fra starten lagt vægt på at professionalisere bestyrelsesarbejdet. F.eks. startede vi med et dagskursus, hvor vi bl.a. gennemgik bestyrelsens rettigheder og etiske regler, og på vores næste møde tager vi en evaluering af vores indsats.

– Det er centralt, at formanden forstår at opretholde respekt for alle bestyrelsens medlemmer og deres holdninger. Der skal samarbejdes, og det kræver fleksibilitet hele vejen rundt i og med den paritetiske sammensætning. Det er der heldigvis stor forståelse for i min besty­relse. Måske fordi vi hører hjemme i Randers med tradition for en god dialog mellem arbejdsmarkedets parter, mener Søren Sørensen.

Politiske indgreb 

– Vi står i en speciel situation i forhold til det politiske system, der i høj grad griber ind i skolens hverdag, fortsætter bestyrelsesforman­den.

– Sidste december blev vores takster reduceret, så vi nærmest fra den ene dag til anden skulle finde et tocifret millionbeløb på dette års budget. Det siger sig selv, at det er en vanskelig opgave, der kræver megen tid og dialog.

– I det hele taget skal man være klar over, at det kræver megen tid, hvis man vil udøve formandsskabet professionelt. Og man skal i hvert fald ikke tage posten for pengenes skyld. Indtil videre går det, men jeg kan godt være bekymret for, om man også fremover kan skaffe kvalificerede formænd til de offentlige bestyrelser, påpeger Søren Sørensen.

Søren Sørensen er tidligere produktionsdirektør for et større Randersfirma og har i fire år drevet sin egen virksomhed og er med­ejer af en metalvirksomhed, også i Randers. Han sidder i bestyrelsen for det private energiselskab Verdo og i DI’s Randers-Djurs afdeling.

Åben diskussion 

Også formanden for bestyrelsen i ARoS, Aarhus Kunstmuseum, Carsten Fode peger på de særlige forhold, der gør sig gældende for de offentlige bestyrelser og deres formænd.

– Der er, mindst, tre forhold, man skal være særlig opmærksom på som bestyrelsesformand, fastslår han.

– Formanden skal få gruppen, bestyrelsen, til at arbejde sammen, han/ hun skal bringe den enkeltes kompetencer i spil og skabe forståelse og sammenhold om institutionens værdier og holdninger, fortsætter han. – I en offentlig bestyrelse som f.eks. bestyrelsen for en kulturinstitution skal man være særlig opmærksom på sammensætningen. I en traditionel, erhvervsmæssig bestyrelse er det aktionærer­ne, der bestemmer, og bestyrelsen skal tjene deres interesser. Det vil stort set sige, at virksomheden skal sikre deres udbytte.

– En offentlig bestyrelse er som regel sammensat, så den repræsenterer flere interesser, og derfor er det vigtigt at sørge for, at gruppen kan arbejde sammen. Der kan f.eks. være risiko for, at politi­ske interesser spiller ind. Det er så formandens opgave at være med til at sørge for fælles fodslag udadtil og indadtil.

– Det er en god idé at tage diskussionen åbent for at få klarlagt de forskellige hensyn og finde sammen om det fælles formål. Vi skal huske, at f.eks. politisk udpegede medlemmer også er en ressource for institutionen, der typisk i et eller andet omfang er afhængig af velvilje i det politiske system. Så gælder det om at bruge sådanne medlemmers kompetencer og netværk. I det hele taget er det en vigtig opgave at pleje netværk, og det gælder alle medlemmer og formanden selv. Mange institutioner skal f.eks. ud og hente sponsorpenge, og så kan et godt netværk være med til at åbne nogle døre.

– I en privat virksomhed handler det hovedsagelig om at skabe et overskud. Så let har en offentlig bestyrelse det ikke med mål og værdinormer. Selv om institutionen ikke har til formål at sikre det størst mulige overskud, må den på en anden side heller ikke give underskud. Så det handler om at ramme et sted derimellem.

– I en kulturinstitution skal bestyrelsen tilsvarende lægge en linje, der balancerer et sted mellem bred folkelighed og elitær appel.

– Synligheden udadtil og arbejdsfordelingen mellem formand og direktør afhænger naturligvis i et vist omfang af de involveredes personligheder og ambitioner, men min holdning er, at det er direktøren, der tegner institutionens linje i dagligdagen. Det er også direktøren, der udtaler sig til pressen om den normale drift og giver interview i forbindelse med nye begivenheder i institutio­nen. Så kan formanden træde et skridt frem i forbindelse med de mere overordnede strategiovervejelser og de økonomiske forhold, f.eks. i forbindelse med offentliggørelse af årsregnskaber.

– En gedigen interesse for kunst og kultur er bestemt et aktiv for såvel formanden som de øvrige bestyrelsesmedlemmer i en kulturinstitutions bestyrelse. På den anden side skal man ikke påtage sig hvervet, fordi man f.eks. går med en teaterdirektør i maven, eller fordi man vil lære noget om kunst. Opgaven lyder på at tage sig af overordnet ledelse og ikke daglig drift, konkluderer Carsten Fode, der samtidig understreger behovet for, at bestyrelsen også bør være en inspirerende og kræ­vende samarbejdspartner til direktøren og den øvrige daglige ledelse.

Carsten Fode er partner i advokatfirmaet Kromann Reumert og bl.a. medlem af bestyrelsen i en række erhvervsvirksomheder. Han er medlem af flere fondsbestyrelser og har i en årrække været ekstern lektor og siden censor på Aarhus Universitet og Handelshøjskolen i Aarhus inden for sel­skabsret. Han er samtidig medforfatter til flere bøger om selskabsretlige forhold.