Offentlige bestyrelser for fremtiden

Vi har i dette nummer af Dagens Dagsorden, som også markerer lanceringen af Forum for Offentlige Bestyrelses nye vidensportal – www.dagensdagsorden.dk, bedt en række forskere, specialister og praktikere at se ind i krystalkuglen og komme med deres bud på eller vision for, hvordan offentlige bestyrelser vil eller skal udvikle sig over de kommende år. Det er der kommet mange gode og interessante synspunkter på.

Jørgen Ulrik Jensen
Partner og Bestyrelsesformand i
Pluss Leadership

Udviklingen i de offentlige bestyrelser er forankret i historien, derfor kan et tilbageblik på de sidste 5-10 års rivende udvikling både give en forståelsesramme og indikationer for udviklingsret­ningen de kommende 5-10 år.

4.000 offentlige virksomheder ledes af en bestyrelse

De seneste 5-10 år er antallet af offentlige bestyrelser vokset. Strukturreformen fødte gymna­sierne, SOSU-skolerne og VUC-centrene som selvejende institutioner med egne bestyrelser. Universiteterne har fået selveje og egne bestyrelser. Vandforsyningen er blevet udskilt fra kom­munerne i selvstændige aktieselskaber, for blot at nævne nogle af de strukturændringer, som har givet flere offentlige bestyrelse de senere år. Vi har i Dagens Dagsorden tidligere opgjort, at der er ca. 4.000 virksomheder og institutioner i Danmark, der overordnet ledes af en bestyrelse i det mel­lemland, hvor både politik og marked sætter rammerne. Et simpelt regnestykke fortæller således, at mellem 20-30.000 danskere tager del i offentligt bestyrelsesarbejde.

Kompleksiteten i den offentlige sektor kalder på flere offentlige bestyrelser

Samfundets stigende kompleksitet kræver, at politikerne og de centrale myndigheder løsner tøjlerne og overlade ledelsesopgaverne til decentrale bestyrelser sammen med den ansatte ledelse. Dette er især Steen Thomsen inde på i sit bidrag. Udviklingen mod mere autonome decentrale medskabende og selvstyrende enheder vil fortsætte og afløse tideligere tiders forestilling om en integreret offentlig sektor, hvor strategier og målsætninger for institutioner fastlægges centralt i stat og kommuner på niveau. Derfor vil vi over de kommende år se styringsmodellen med selv­ejende institutioner eller selskabsgjorte virksomheder udstrakt til stadig flere områder. Et forsig­tigt gæt er, at antallet af offentlige bestyrelse over de næste 5-10 år vil vokse med 25 procent – og „frisættes“ folkeskolerne, bliver det langt flere.

To elementer i strukturudviklingen vil dog trække mod færre bestyrelser og færre bestyrelses­medlemmer. For det første vil der komme fusioner i navnlig kulturinstitutioner og uddannelses­institutioner, hvilket vil give færre bestyrelser og færre bestyrelsesmedlemmer. For det andet vil nogle af de store bestyrelser slanke sig til en størrelse, der gør det muligt at fungere som en effektiv bestyrelse frem for en slags „forsamling“.

Der er kommet ord og retningslinjer for godt offentligt bestyrelsesarbejde

De seneste fem år er der sket en modning af offentligt bestyrelsesarbejde, hvor der i stigende grad er sat ord på godt bestyrelsesarbejde i offentlige institutioner. I lighed med den private sektor er der blevet formuleret kodekser for godt bestyrelsesarbejde, ikke mindst for kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner. Mange offentlige bestyrelsesmedlemmer har deltaget i bestyrelseskurser og -uddannelser, flere kommuner og ministerier er blevet mere formulerede om deres ejerrolle, og gængse bestyrelsesværktøjer som bestyrelsesevalueringer, årshjul mv. er i stigende grad taget i brug i offentlige bestyrelser.

Offentlige bestyrelser vil udvikle deres særkende

Vil offentligt bestyrelsesarbejde om 5 år mere og mere ligne bestyrelsesarbejdet i private selska­ber? Det er der en del af bidragsyderne til dette temanummer, som antyder. Og jeg er enig i deres vurdering for nogle virksomheders vedkommende, ganske enkelt fordi, som Per Nikolaj Bukh forklarer, at offentlige og private selskabers eksistens- og styringsvilkår bliver mere og mere ens.

Men privat bestyrelsesarbejde er og skal ikke være et ideal i sig selv. Dertil har vi set for mange kiks, også i den private sektor. Derfor tror og håber jeg, at offentligt bestyrelsesarbejde udvik­ler sig i flere retninger de kommende år. Helt i tråd med den New Public Management-bølge, som har præget styringstænkningen i det offentlige gennem de seneste årtier, har vi de senere år været igennem en fase, hvor modeller og idealer fra den private sektor har bidraget til at forenkle tilgangen til bestyrelsesarbejdet og til at skabe et sprog til at diskutere det gode bestyrelsesar­bejde – og det vil fortsat være relevant for en række offentlige bestyrelser at hente inspirationen fra den private governance. Men mange offentlige bestyrelser skal de kommende år forholde sig meget mere reflekteret til deres rolle og funktion i en virkelighed, hvor nulvækst, delegering, afbureaukratisering mv. skal gå hånd i hånd med en øget behovsefterspørgsel, central regulering, dokumentationskrav mv. I denne virkelighed er idealet for den offentlige bestyrelse ikke kun bedst muligt at understøtte fokus på marked, økonomi og effektivitet, men også at bidrage til at skabe sammenhæng mellem centrale og decentrale styringsniveauer samt understøtte demokratisk kon­trol og velfærdsledelse.

Så hvor nogle offentlige institutioner og deres bestyrelse adfærdsmæssigt kommer til at ligne den private sektor mere og mere, vil vi modsat se andre søge deres egen stil og i højere grad end i dag orientere sig imod at videreudvikle bestyrelsesarbejdet ganske særligt til løsning af offentlige vel­færdsopgaver. I det omfang, offentlige bestyrelser lykkes med dette, kan de jo danne inspiration til private virksomheders arbejde med deres samfundsmæssige ansvar.

Komunikado din Drupal CMS-udvikler

Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser – ejet af Pluss Knowledge
Tlf: 7026 5126 – H. H. Seedorffs Stræde 3, 4. tv., 8000 Aarhus C