Museumslederne ønsker mere effektivt bestyrelsesarbejde

Museumslederne på de statslige og statsanerkendte museer har svaret på en survey fra Slots- og Kulturstyrelsen, at samarbejdet med bestyrelserne er godt, men at bestyrelserne kunne blive bedre. Resultaterne er indsamlet ultimo 2016 og præsenteret først på året i år ved en konference i Museumsområdets Strategiske Panel

Jens Nielsen
Kulturkonsulent
ekstern lektor og sekretariatsleder i Foreningen af Danske Kulturbestyrelser

70 procent af museumslederne finder, at samarbejdet med bestyrelsen er godt.

60 procent svarer dog, at bestyrelsens manglende kompetencer kan være en udfordring. Endvidere peger 37 procent på bestyrelsers manglende rådgivning og 37 procent på manglende engagement som udfordringer for museumslederne i deres arbejde.

Det er altså ganske betydelige procentdele af lederne, der udtrykker ønsker om forbedring.

Lederne oplever manglende forståelse for opgaven og rollen og manglende indsigt i museets rammevilkår og interessenternes forventninger.

Der peges på passivitet og manglende relevante kompetencer blandt de politisk udpegede medlemmer.

Museumslederne anser fordelingen af kompetencer og engagement meget ujævnt fordelt mellem bestyrelserne og internt i den enkelte bestyrelse.

Som løsning på problemerne foreslår Det Strategiske Panel

  • at der i tillæg til God Ledelse af Selvejende Kulturinstitutioner udarbejdes mere praksisnære og pædagogiske introduktioner til bestyrelsesarbejdet og formandens opgaver
  • at museumsledere og bestyrelsesformænd mødes til en årlig konference med deltagelse af ministeren
  • at der iværksættes kursusvirksomhed for nye bestyrelsesmedlemmer, f.eks. efter kommunalvalgene
  • at Slots- og Kulturstyrelsen har et stærkere fokus på evaluering af ledelses- og bestyrelsesarbejdet samt gennem den daglige dialog med museerne.

Se notater fra Det Strategiske Panel om undersøgelsen HER og se Keylearnings HER

Læs mere om godt bestyrelsesarbejde i danske kulturbestyrelser på foreningens hjemmeside HER

Komunikado din Drupal CMS-udvikler

Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser – ejet af Pluss Knowledge
Tlf: 7026 5126 – H. H. Seedorffs Stræde 3, 4. tv., 8000 Aarhus C