Kultursociologisk analyse: Danske bestyrelser søger mod konsensus

Redaktørens oplevelse af professor Henk A. van der Liets oplæg ”Kultursociologisk analyse for en dag” af danske offentlige bestyrelser under overskriften ”Den danske styringsmodel set udefra” på Årets Offentlige Bestyrelseskonference 2. oktober 2014.

Jens Kristian Sommer
Redaktør
Dagens Dagsorden

I Danmark indleder man møder – også bestyrelsesmøder – med mad, som man deler. Det er en social gestus, som skaber fællesskabsfølelse. I Holland er det lige på beslutningsprocessen. Et godt resultat fejrer man med et glas ude i byen bagefter.

Henk A. van der Lied er professor ved Universiteit van Amsterdam og bl.a. bestyrelsesmedlem i UC Nord og bestyrelsesformand for Forfatterskolen i København. Han har læst ved Københavns Universitet, men er bosat i Amsterdam og uden forudgående familiemæssige eller andre relationer til Danmark.

Sproget er nøglen til inklusion og den danske hygge

Det er i det danske sprog, at ”bestyrelseskoderne” skal aflæses. Dansk er derfor forudsætningen for, at man kan bidrage i en dansk bestyrelse. Mødeformen er fællesskabsorienteret, og man kan i Danmark sagtens sige om et bestyrelsesmøde, at det var hyggeligt. I Holland er det lige på bestyrelsesdagsordenen, og er der udlændinge til stede, slår man automatisk over i engelsk – og ingen vil nogensinde skænke det en tanke, at et bestyrelsesmøde kunne være ”hyggeligt”. Skal man ”hygge”, er det efter mødet, og kun i særlige anledninger.

Foreningskulturen er overført til offentlige bestyrelser

Grundtvig, folkeoplysning og selvforvaltning centreret om de homogene mindre fællesskaber blomstrede op i 1800-tallet i Danmark. Det er naturligt for danskere at være sammen om at skabe. Denne tradition er flyttet med over i bestyrelserne og i særdeleshed i de offentlige bestyrelser med medarbejderrepræsentanter, fagforeningsrepræsentanter, elevrepræsentanter og andre interessenter – det minder mere om aftager- og modtagerpaneler over for en direktion og en ejer.

Holland blev multikulturel allerede i 1600-tallet, hvor den internationale handel gjorde Holland rig. Siden har Holland orienteret sig internationalt og markedsorienteret i modsætning til Danmark, der har anskuet vækst ud fra det lokale og nationale fællesskab med afsæt i selvforvaltning. I Danmark accepterer man politiske beslutninger, som rettelig burde være bestyrelsesbeslutninger – f.eks. om at nedsætte antal studerende på udvalgte universitetsfag. Det ville en hollandsk minister aldrig overveje at gøre. Her lader man markedet bestemme, og universitetsbestyrelserne kæmper om at udbyde de uddannelser, der efterspørges.

En ejer, som kører uden om bestyrelsen, er ukendt i Holland

Holland har ingen statskirke eller statsskoler. Det er den frie konkurrence, der styrer. Så den ejerproblematik, man kender i Danmark, hvor ejeren i mange henseender ’kører uden om’ bestyrelsen, er ukendt. Og når dagen er omme, afhænger gyldigheden af bestyrelsernes beslutninger af, om ejeren vælger at lade dem bestemme. I Holland skifter ejeren bestyrelsen, hvis ejeren enten ikke er tilfreds med bestyrelsens beslutninger eller ønsker noget nyt.

Komunikado din Drupal CMS-udvikler

Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser – ejet af Pluss Knowledge
Tlf: 7026 5126 – H. H. Seedorffs Stræde 3, 4. tv., 8000 Aarhus C