Kontrollér alle og regulér de svage – det øger effektiviteten

Bestyrelsesformænd og direktører i forsyningssektoren er enige om, at sektoren skal reguleres, men når reguleringen er ”one size fits all” og valget er ”Extra Small”, så strammer det unødigt

Jens Kristian Sommer
Redaktør
Dagens Dagsorden

Med afsæt i Pluss’ og EYs spørgeskemaundersøgelse blandt 400 bestyrelsesformænd og ledere i forsyningssektoren, august 2016, har Dagens Dagsorden bedt ni direktører og bestyrelsesformænd om at vurdere parameteret ”regulering”.

Herudover har vi modtaget skriftlige svar fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (se svarene nederst i denne artikel).

I Pluss og EY analysen angiver hver femte, at reguleringen fremmer effektivisering – lidt afhængig af område – mens halvdelen finder, at reguleringen hæmmer (svarer uenig eller meget uenig i, at regulering fremmer…).

 

Otte af de ni interviewede bestyrelsesformænd og direktører ligger på linje med flertallet i analysen, nemlig at regulering hæmmer selskabernes mulighed for at blive mere effektive.

Flere af de interviewede angiver, at reguleringsregimet rammer meget forskelligt. Man har slået en streg i sandet og sagt, det er herfra vi vil regulere til øget effektivisering. Direktør Jesper Frost Rasmussen, Din Forsyning: Regulering har et stort element af tilfældighed over sig. Selskaberne har vidt forskelligt grundlag – ledningsnet og renseanlæg kan være i meget forskellig stand. Og når reguleringen er den samme for alle, ja så er der nogle rigtig dygtigt drevne selskaber, som kan tælle frem til konkursen, fordi de ikke kan skabe luft til de nødvendige investeringer, mens andre ikke udnytter deres effektiviseringspotentiale, da ’god’ performance jo nærmest per definition angives i forhold til benchmark og ikke til bedste business case.”

Kontrol er nødvendig

Alle er enige om, at både dem selv og deres kolleger skal kontrolleres, fordi kunderne ikke kan stemme med fødderne. Spørgsmålet er så, hvordan kontrollen skal indrettes.

I den ene ende har vi direktør Poul B. Skou, Lystrup Fjernvarme, som efterlyser maksimal transparens: ”Et lokalt varmeværk, hvor andelshaverne møder op til generalforsamlingen, har de rigtige kontrollanter. Jo bedre bevæbnet andelshaverne er med viden – f.eks. benchmark på priser, energitab, etc. – des bedre beslutninger kan de træffe om varmeværkets fremtid. Derfor bør den offentlige kontrol fokusere på at indsamle og formidle viden frem for at regulere”.

I den anden ende er direktør Bo Laden, Aalborg Forsyning: ”Jeg har det som udgangspunkt fint med den nuværende regulering; vi løser en væsentlig samfundsmæssig opgave i en monopolvirksomhed, så det er fair, at vi kontrolleres på såvel priser som kvalitet. Uhensigtsmæssigheder bliver rettet hen ad vejen, og de steder, vi ikke passer ind i skabelonen, ja så kan vore ejere give os råderum gennem et politisk vedtaget mål. Det håber vi, at Forsyningssekretariatet så vil give os medvind til”.

Omkostningseffektivisering er alle de interviewede enige i, er afgørende vigtigt, og det fokus har de alle. Bestyrelsesformand Henning Kamper, Guldborgsund Forsyning: ”Vi er blandt dem, der har investeret relativt mest i at kloakere – og dermed løst vores opgave. Vi gjorde det i perioden med nedgang i byggeriet, det gav absolut konkurrencedygtige priser og skabte job til entreprenørerne i vores lokalområde som alternativ til fyringer. Nu hvor de store anlægsarbejder er ovre, har vi reduceret medarbejderstaben med en tredjedel – alt sammen for at give forbrugerne sikker og billig drift – men det har ’kostet’ os relativt meget i benchmark.”

Nuværende regulering giver ikke incitamenter til de lavest mulige priser

I midten samler de fleste sig om at påpege uhensigtsmæssighederne i reguleringen. Man fremhæver skismaet mellem årlige måltal, når tidshorisonten er 50, 75 eller 100 år for de væsentlige beslutninger i et forsyningsselskab, nemlig investeringer i ledningsnet og anlæg. Som direktør Jan Andersen, Halsnæs Forsyning, så præcist siger det: ”Konkursen er indbygget i reguleringen. Vi skal afskrive anlæg over 70 år, kan finansiere dem over 40 år og må ikke akkumulere overskud, så vi kan tælle dagene”.

Isoleret fokus på enkeltomkostninger giver uhensigtsmæssige beslutninger. Populært sagt kan man investere sig til de ’rigtige’ omkostninger. Direktør Jesper Frost Rasmussen, DIN Forsyning: ”Skal man nedbringe sine driftsomkostninger – eller hvilken som helst anden omkostning – kan man investere sig til besparelser. Men det er sjældent de bedste investeringer, som træffes på et sådant grundlag”.

Det andet fremtrædende forbehold er usikkerheden om fremtidens reguleringsparadigme. Det kan give højere priser end nødvendigt. Direktør Lars Birk Rasmussen, Langelands Forsyning: ”Hvis vi et år sætter prisen lavere end prisloftet, bliver vi ikke ’kompenseret’ de efterfølgende år. Tværtimod risikerer vi, at fremtidige prisloft tager afsæt i de aktuelle priser. Reguleringen giver dermed et incitament til at lægge investeringerne efter prisloftet frem for efter de billigste priser”.

Endelig er alle enige om, at de indrapporteringer, som reguleringen kræver, ikke giver værdi for nogen – det er bare ekstra arbejde. Bestyrelsesformand Pia Dam, Affald og Varme: ”V&A vil som udgangspunkt aldrig opgive at forfølge en god idé, fordi reguleringen begrænser os. Så hellere udfordre reguleringen med den sunde fornuft og den gode case. Det kan dog virke begrænsende, at alle forretningsmæssige ideer og tiltag skal vendes i relation til reguleringen. Reguleringen kan hæmme den innovative proces”.

Den effektive kontrol bygger på tillid

Alle interviewede er som ovenfor beskrevet enige om, at kontrol – og i sidste instans muligheden for at sætte dårligt drevne selskaber under administration – skal være en mulighed, når nu markedsmekanismerne ikke fungerer. Men den nuværende regulering finder otte af de ni interviewede gennemsyret af mistillid, hvilket de både finder grundløst og paradoksalt set i lyset af selskabsgørelsen af p.t. vandselskaberne, hvor man udstyrer dem med bestyrelser til såvel at føre kontrol som at lægge strategien for selskaberne.

Bestyrelsesformand Asger Kej, FORS: ”Regulering bør være som bestyrelsens kontrol af direktionen. Som bestyrelse nærlæser vi regnskabet, følger op på budgetterne, tjekker KPI’er og spørger ind til nøgleområder. Ser alt fint ud, og kan direktionen svare klart, får vores direktion frie hænder. Finder vi bløde punkter, griber vi ind. Præcis på samme måde bør forsyningssektoren reguleres. Forsyningssekretariatet kan nærlæse regnskabet, benchmarke forbrugertilfredshed og priser og så indkalde direktion og bestyrelse til interview. På den måde kan de dygtige selskaber entydigt fokusere på bedste business case, og de svage kan få pålæg og i sidste instans blive sat under kontrol. Alene truslen om at blive underlagt et kontrolregime vil få enhver direktion til at outperforme. Lad os derfor hurtigst muligt få den aftalebaserede regulering, som Forsyningsstrategien åbner mulighed for”.

Blandt de kommunalt ejede forsyningsselskaber samler ønskerne sig om at få reguleringen indrettet, så der gives incitamenter til at træffe de beslutninger, som en privat virksomhed i et konkurrenceudsat marked ville gøre. Direktør Lars Therkildsen, HOFOR, sammenligner forsyningssektoren med industrien og ligger sig på linje med de krav, DI-medlemmer oplever, at markedet stiller til dem: ”Fornuftigt at vi skal effektivisere med 2-3 procent om året, ligesom industrien, men vi vil gerne have samme muligheder som industrien, nemlig muligheden for at reservere noget af vores overskud til nyudvikling for derigennem at blive mere effektive. Vi får rigtigt meget pisk og meget lidt gulerod”.

Spørgsmål og skriftlige svar fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt:

Hvordan ønsker/forventer ministeren, at den danske forsyningsstruktur ser ud om 5 år, hvis regeringens ideer bliver omsat til lovgivning. Vil bestyrelserne for selskaberne være anderledes sammensat – f.eks. flere med særlig erhvervsmæssig baggrund – og hvad forventer ministeren i givet fald, at det vil få af betydning?

Svar:

  • Regeringen ønsker at fremme god selskabsledelse og ejerskabsvaretagelse.
  • Derfor vil regeringen gå i dialog med KL om implementeringen af et kodeks for god ejerskabsvaretagelse.
  • Heri indgår også retningslinjer for en bred kompetencemæssig sammensætning af bestyrelser.

 

 

Komunikado din Drupal CMS-udvikler

Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser – ejet af Pluss Knowledge
Tlf: 7026 5126 – H. H. Seedorffs Stræde 3, 4. tv., 8000 Aarhus C