Fusion giver gevinst, hvis man vil fusion

Direktør Lars Therkildsen, HOFOR og formand for DANVA: ”Der kan høstes mange besparelser ved at fusionere, men samtidig kan vi se, at rigtig mange mindre selskaber – særligt mange mindre andelsselskaber – leverer kvalitet til lave priser. Kunsten er at få forretningsmodel og ambitionsniveau til at matche det organisatoriske setup”.

Jens Kristian Sommer
Redaktør
Dagens Dagsorden

Med afsæt i Pluss’ og EYs spørgeskemaundersøgelse blandt 400 bestyrelsesformænd og ledere i forsyningssektoren, august 2016, har Dagens Dagsorden bedt ni direktører og bestyrelsesformænd om at vurdere parameteret ”fusion” som middel til effektiviseringer. Herudover har vi modtaget skriftlige svar fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. I Pluss og EY analysen angiver næsten hver tredje, at de forventer at fusionere sig til større effektivitet i løbet af de næste fem år.

Dette markante svar leder til den umiddelbare tanke: ’er forsyningsselskaber gjort af et særligt stof?’, siden de i den grad er parate til at opgive egen selvstændighed. Egen overlevelse bliver jo i enhver lærebog beskrevet som den helt basale drivkraft i enhver organisation.

Hvile i sig selv-princippet fremmer fusioner

Synergi er drivkraften bag fusion. Surveyen indikerer, at i selskaber, der skal ’hvile i sig selv’, holder fusionsparterne i særlig grad fokus på at finde synergien.

Direktør Lars Therkildsen, HOFOR: I de mange fusioner, vi har været igennem, har ejerandele aldrig været et issue. Ejerne har alene fokus på at sikre ’deres’ forbrugere bedst mulig service og pris. Hele udbyttedimensionen er pillet ud af ligningen, fordi ejerskab hverken giver salgsprovenu eller mulighed for udbytte af overskud. Hvile i sig selv-princippet fremmer således strukturudviklingen i forsyningssektoren”.

Et eksempel på, hvor organisk fusioner kan vokse frem, uden at man diskuterer ejerandele, finder man i Halsnæs. Direktør Jan Andersen, Halsnæs Forsyning: ”Vi samarbejder på kryds og tværs. Senest har vi etableret et fælles affaldsindsamlings- og affaldsbehandlingsselskab med Hillerød. Det giver 5 mio. kr. i besparelse i Halsnæs og 3-4 mio.kr. i Hillerød. På spildevandssiden taler vi med naboerne om fælles tekniske løsninger, fælles service, fælles drift, etc. På et tidspunkt vil vores medarbejdere formodentlig sige: ’når vi nu arbejder så meget sammen, hvorfor sidder vi så ikke sammen’. Det bliver en fusion vokset frem fra bunden”.

Nyfusionerede selskaber forventer markante gevinster

Ønsket om – og kravene til – at forsyningsselskaberne bliver stadigt mere effektive, fremmer fusionstankerne. Effektiviseringsgevinsterne kan høstes på kort og på lang sigt. Direktør Jesper Frost Rasmussen, DIN Forsyning: Vores netop gennemførte fusion mellem forsyningsselskaberne i Varde og Esbjerg vil reducere vores driftsomkostninger med 17 mio. kr. årligt, svarende til 12-15 %. De helt store gevinster kommer på sigt, når vi får trimmet vores ledningsnet og vores anlæg til det samlede geografiske område”.

Den optimale rensningsstruktur er to rensningsanlæg i Esbjerg til betjening af Varde, Esbjerg og yderligere et par kommuner. Når DIN Forsyning renoverer, dimensionerer de rørføring efter denne business case, mens de nedslider de eksisterende rør og anlæg. Det er denne successive trimning, der på sigt giver de helt store synergigevinster.

Men synergierne skal høstes. Bestyrelsesformand Asger Kej, FORS: ”Vi har lavet en business case med de synergieffekter, vi kan se med fusionen mellem forsyningsselskaberne i Holbæk, Lejre og Roskilde Forsyning. Den business case følger bestyrelsen op på, og vi vil synliggøre, hvordan gevinsterne bidrager til FORS. Jeg forestiller mig, at vores ejere vil bruge noget af gevinsten til integrerede spildevands- og klimatilpasningsløsninger – altså at få højere kvalitet”.

Fusion kræver vilje før, under og efter fusionen

Selskabsfusioner på tværs af kommunegrænser betyder en fragmenteret ejerkreds. Hver kommune laver hver sin spildevandsplan, og ledningsnettene vil ofte være af ret forskellig beskaffenhed. Der er således masser af muligheder for, at en fusionsproces kører af sporet eller efterfølgende bliver afsporet.

Fusionen i FORS endte med at få tre deltagere efter sonderinger med i alt tretten. Efter bestyrelsesformand Asger Kejs vurdering er FORS en håndterbar fusionsstørrelse, og vigtigst af alt er det mentalt parate ejere, som valgte at fusionere: ”Lakmusprøven på, om ejerne er parate til fusion, kan aflæses i ejerstrategien. Hos os er der fortsat tre ejere, vi opererer inden for tre uafhængige spildevandsplaner og i områder med forskellige klimaudfordringer, så der er rig mulighed for at obstruere eller lave studehandler, hvis altså ikke ejerstrategien og loyaliteten over for den holder alle fast på den gode business case i FORS”.

Asger Kej vurderer, at FORS har en levedygtig størrelse i en årrække, men på sigt skal blive større. Der er allerede taget skridt til at blive endnu større; f.eks. er det nye serviceselskab organiseret, så andre selskaber kan købe sig ind eller få udført service på kontraktbasis.

Bestyrelsesformand Henning Kamper, Guldborgsund Forsyning bakker fuldt ud op om dette synspunkt: ”Inden vi taler fusion med nogen som helst, skal der være en business case, som viser, at der er gevinster at hente, og vi skal være 100 % klar på, at strategien er at høste gevinsterne. Det kræver såvel en politisk som en ledelsesmæssig vilje – mangler den inden fusionen, indbygger man bare slagsmålet, og så har man ikke længere muligheden for at spille trumfkortet – ’så vil vi ikke være med’”.

Spørgsmål og skriftlige svar fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt:

Hvordan ønsker/forventer ministeren, at den danske forsyningsstruktur ser ud om 5 år, hvis regeringens ideer bliver omsat til lovgivning?

Flere, uændret eller færre forsyningsselskaber – og hvilken betydning vil en ændring få?

Svar:

  • Ønsket er først og fremmest en mere effektiv forsyningssektor, som fortsat opretholder en høj forsyningssikkerhed.
  • Det vil være op til ejerne selv, om de vil konsolidere sig eller fusionere sig til færre selskaber. Det blander regeringen sig ikke i.

Vil der være (flere) forsyningsselskaber, som er helt eller delvist ejet af private – og hvilken betydning vil det få?

Svar:

  • Det er vanskeligt at forudsige. I elsektoren har udviklingen været, at kommunerne i nogen grad har frasolgt deres elnetselskaber til de forbrugerejede selskaber.
  • Regeringen er generelt ikke optaget af ejerskabet i forsyningssektoren. Det vil være op til ejerne selv, om de vil sælge sit selskab.
  • Derimod er regeringen optaget af at sikre en robust regulering, som lægger loft over priserne og stiller krav til forsyningssikkerheden.
Komunikado din Drupal CMS-udvikler

Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser – ejet af Pluss Knowledge
Tlf: 7026 5126 – H. H. Seedorffs Stræde 3, 4. tv., 8000 Aarhus C