Fremtidens institutionsstruktur for ungdomsuddannelserne

Danmark skal rustes til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor skal mindst 95 procent af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Det er en ambitiøs målsætning, som kræver en ekstraordinær indsats på mange niveauer i uddannelsessystemet.

Bestyrelsesforeningerne for erhvervsskolerne, gymnasierne, social- og sundhedsskolerne og voksenuddannelsescentrene har på den baggrund i samarbejde med Undervisningsministeriet og lederforeningerne igennem det seneste år været igennem en proces med strategisk at analysere, om der også i forhold til institutionsstrukturen på ungdomsuddannelsesområdet kan gøres noget for at styrke realiseringen af de uddannelsespolitiske målsætninger.

Da beslutninger om samarbejder, fusioner, spaltninger m.v. tages af bestyrelserne inden for overordnede nationale mål og rammer har formålet med dette arbejde været at kvalificere bestyrelsernes beslutninger ved at opstille fokuspunkter og anbefalinger i relation til muligheder og konsekvenser af den fremadrettede udvikling af institutionsstrukturen. Desuden har arbejdet haft til formål at bidrage med anbefalinger til ministeriet for de overordnede mål og rammer for udvikling af institutionsstrukturen.

Med denne rapport afrapporterer bestyrelsesforeningerne for erhvervsskolerne, gymnasierne, voksenuddannelsescentrene og social- og sundhedsskolerne den proces og de resultater, som foreningerne i samarbejde med lederforeningerne og Undervisningsministeriet er nået frem til.

Komunikado din Drupal CMS-udvikler

Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser – ejet af Pluss Knowledge
Tlf: 7026 5126 – H. H. Seedorffs Stræde 3, 4. tv., 8000 Aarhus C