Demografi presser uddannelsesinstitutionerne i de tyndt befolkede områder

Udsigten til færre elever som følge af den demografiske udvikling anser bestyrelsesformændene for de mindre uddannelsesinstitutioner i de tyndt befolkede områder som den største udfordring på længere sigt. Færre elever giver færre muligheder for at optimere driften og færre muligheder for et bredt uddannelsesudbud.

Fremtidigt elevoptag er helt afgørende for de mindre uddannelsesinstitutioner, fordi en vis minimumsstørrelse er nødvendig for at kunne udbyde et rimeligt spektrum af kvalitetsuddannelser inden for de givne økonomiske rammer. 

Vi gør meget for at få et tæt samarbejde med de omkringliggende folkeskoler, f.eks. med aktivitetsdage helt ned til 6. klasse, så børnene bliver fortrolige med, hvad et gymnasie er. Og så arbejder vi med vores image,” siger bestyrelsesformand Brian Bertelsen, Brønderslev Gymnasium.

”Når der er naturvidenskabsfestival, er Faaborg Gymnasium et af de steder, hvor der sker mest. Vi tror på, at denne profil kan få potentielle elever i udkanten af vores naturlige optageområde til at vælge os. I dag er vi faktisk det fynske gymnasium, som leverer relativt flest studenter til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser,” siger bestyrelsesformand Jens Oddershede, Faaborg Gymnasium.

De store uddannelsesinstitutioner ser en mulighed for at optimere gennem bedre lokaleudnyttelse og mere effektiv udnyttelse af lærerkræfterne for herigennem at få den pressede økonomi til at hænge sammen.

Fortsat agilitet i vores uddannelsesudbud og kvalitet i forhold til de lokale virksomheders behov er afgørende for vores overlevelse. Agiliteten afhænger af virksomhedernes repræsentanter i vores uddannelsesudvalg og bestyrelse, hvor vi samler viden om det lokale erhvervslivs fremtidige behov og træffer beslutninger om uddannelsesudbud, indhold og kvalitet,” siger bestyrelsesformand Finn Lund Andersen, Aarhus Erhvervsakademi.

Flere faguddannelser er truet af demografi og stramme budgetter

Nogle uddannelsesinstitutioner har allerede i dag fag, som ikke kan fylde et hold, og demografien peger kun på fortsat nedgang i elevoptaget. ”Hvis man fortsat skal kunne uddanne sig til blikkenslager og en række andre fag i Sydvestjylland, bliver skolerne i området nødt til at samarbejde og koordinere udbuddet. Vi er nede på 3-4 ansøgere til blikkenslageruddannelsen trods praktikpladsgaranti og nærmest jobgaranti efter endt uddannelse,” siger bestyrelsesformand Michael Mathiesen, Rybners.

Aarhus Tech forudser samme udfordring som Rybners: ”Vi må opgive ideen om bredt at kunne udbyde faguddannelser tæt på elevernes bopæl. Kravene til investering i tidssvarende teknologi er så store, at der skal mange elever igennem for at få det til økonomisk at hænge sammen. Allerede i dag udbyder vi som de eneste mange nicheuddannelser dækkende hele Østjylland, og der kommer flere til,” forudser bestyrelsesformand Peter Bæk, Aarhus Tech.

VUC ser et kæmpe opkvalificeringsbehov. Der er forsat rigtig mange – specielt flygtninge og indvandrere og deres efterkommere – som mangler skolekundskaber for at kunne komme videre i uddannelsessystemet. Dette behov er forstærket af, at der nu er karakterkrav for at kunne blive optaget på en erhvervsuddannelse. De ordblinde har også behov for en særlig indsats. ”Behovet for at løse VUC opgaver vil ikke blive mindre fremover, og vi har kapaciteten og kvalifikationerne til at kunne løfte denne opgave, men det kræver, at der følger penge med, ellers bliver opgaven ikke løst,” siger bestyrelsesformand Jette Kammer Jensen, Vestegnen HF & VUC.

Uddannelsesmodel og arbejdsmarked i opbrud kræver tilpasning på uddannelsesinstitutionerne

UCC leverer arbejdskraft til den offentlige sektor. Hvis væksten i den offentlige sektor falder – som den nuværende regering ønsker – bliver der mindre efterspørgsel efter lærere, pædagoger og sygeplejersker.

En offentlig sektor på skrump kan tvinge UCC til at skifte spor og interessere sig mere for at levere til den private sektorAlternativt må UCC blive mindre,” siger bestyrelsesformand Carsten Koch.

De store kæder som COOP og Dansk Supermarked er i fuld gang med at etablere egne uddannelser. ”Hvis kædeuddannelser griber om sig, så bliver det brede, generelle uddannelsessystem undermineret,” vurderer Peter Bæk.

Bestyrelsesmodellen kan løse udfordringerne, hvis bestyrelserne får lov

Jo færre ressourcer, des vigtigere er det at få adgang til hele værktøjskassen. Sådan lyder den samstemmende opfordring fra bestyrelsesformændene. Med hele værktøjskassen mener bestyrelsesformændene, at de skal have:

  • Forudsigelige politiske rammer, hvor der kommer varsler, inden der f.eks. sker ændringer i taxameterafregningen
  • Mindre proces og detailregulering i bestræbelserne på at nå de nationale uddannelsesmål.

”De skiftende politiske dagsordener og den stramme detailstyring af gymnasierne gør det svært for os at lægge en strategi og følge den,” siger Brian Bertelsen og fortsætter: ”Det vil være langt bedre med en dialog med ministeriet om, hvad der politisk ønskes, f.eks. ved årlige møder med bestyrelsen. Det giver mulighed for, at bestyrelsen kan omsætte de politiske krav til en anvendelig dagligdag på Brønderslev Gymnasium”.

”Vi synes, det vil være en fordel med en tættere dialog mellem bestyrelsesformænd/formandskaber og Ministeriet om vores samfundsmæssige ansvar, og herunder at udvikle og tilbyde uddannelser, som understøtter den til enhver tid siddende regerings politik og ønsker. Jeg vil dog understrege, at det kun kommer til at virke optimalt, hvis vi på Erhvervsakademiet får udstrakt frihed til selv at udmønte de nationale politikker og hovedmål på en måde, så det er tilpasset behovet blandt de regionale private virksomheder i vores område – det kan ikke være en samfundsmæssig interesse at udbyde eller dimensionere uddannelser fra nationalt hold, som ikke matcher den lokale efterspørgsel. Risikoen ved en model med ministerielt udpegede bestyrelsesformænd/formandskaber er, at vi kan miste indsigten i de regionale virksomheders behov, og dette vil modvirke varetagelsen af de videregående uddannelsesinstitutioners samfundsmæssige interesser,” siger Finn Lund Andersen.

”Politikerne er den største risiko. De træffer tit nogle helt ugennemtænkte beslutninger med virkning her og nu. En smule forudsigelighed ville lette vores muligheder for at få langt mere kvalitetsuddannelse for pengene,” siger Jette Kammer Jensen.

Bestyrelsesformand Ebbe Lilliendal, SoSu Syd efterlyser en helt anden type politisk opbakning. Der er et beskedent uddannelsesudbud i Sønderjylland, ungdomsårgangene bliver mindre, så flere uddannelsesgrene er truet på områdets uddannelsesinstitutioner. I år er der f.eks. optaget 24 elever på pædagogisk assistent uddannelsen i hele Sønderjylland. Et fortsat udbud kræver, at der kun er én udbyder. Uden en koordineret strategisk indsats risikerer kommunerne at miste muligheden for, at der kan uddannes kvalificeret arbejdskraft i Sønderjylland.