De offentlige bestyrelser

I Danmark har vi ca. 3.500 institutioner og virksomheder, hvis drift og økonomi er baseret på overvejende offentligt tilskud med et decentraliseret ledelsesmæssige ansvar hos en bestyrelse og en daglig ledelse.

Rasmus Birkeholm Jensen
Direktør 2011-2013
Dagens Dagsorden

Det offentliges økonomiske engagement kan være skruet sammen på mange forskellige måder. I nogle tilfælde er der tale om et årligt basis- eller driftstilskud, eller et tilskud til aktiviteter og projek­ter med afgørende betydning for institutionens samlede økonomi. Dette gælder f.eks. en del kulturinstitutioner og forskellige erhvervs- og turismefrem­meorganisationer. I andre tilfælde er det offentliges bidrag indlejret i nogle markedslignende mekanismer, så pengene mere eller mindre følger kunder og borgere og således er knyttet an til virksomhedens performance. Det sker f.eks. i uddannelsessektoren, hvor universite­ter og ungdomsuddannelsesinstitutioner får tilskud efter en såkaldt taksameterordning.

Hertil kommer et antal aktieselskaber, interessentskaber og anparts­selskaber, som er ejet helt eller delvist af staten (f.eks. DONG og Post Danmark), kommunerne eller stat og kommune i fællesskab. F.eks. er havnene typisk organiseret som aktieselskaber ejet af den kommune, de ligger i, og senest er vand og spildevand blevet udskilt fra kommu­nale forvaltninger og typisk omdannet til kommunale aktieselskaber.

I modstående tabel er givet en oversigt over institutioner og virk­somheder i Danmark med en offentlig bestyrelse. Der er rundt regnet 3.500 af dem, og der kan sagtens være flere. F.eks. bidrager også Udenrigs- og Indenrigsministeriet til finansiering af selvejende institutioner Finansministeriet har beregnet, at alene de ca. 2.000 institutioner i statsligt regi modtager i alt ca. 47 mia. kr. årligt i statslige tilskud, hvilket svarer til knap halvdelen af statens samlede driftsramme (Kilde: Selvejende Institutioner – styring, regulering og effektivitet. Finansministeriet 2009). Den selvejende sektor er således ganske omfangsrig.

Fokus på good governance

Der er i disse år i forskningsmiljøer og erhvervskredse stor fokus på, hvordan man opbygger og tilrettelægger virksomheders overord­nede styringsstrukturer- og systemer i krydsfeltet mellem en ejer, en bestyrelse og en daglig ledelse. Det går under begreber som god selskabsledelse eller ”good governance” og anses i stigende grad at have afgørende betydning for en virksomheds værdi- og resultatska­belse. Dermed har governance-strukturen også betydning for forskel­lige interessenters investeringer i samt - i en bredere betydning - deres engagement i virksomheden. Der er fokus på udvikling og effektivi­sering af governance-mekanismerne i alle relationer fra godt ejerskab, over godt bestyrelsesarbejde til god ledelsespraksis.

Komité for God Selskabsledelse udgav i foråret 2010 sine seneste anbefalinger til god selskabsledelse, og her var spørgsmålet om udøvelse af aktivt ejerskab givet en central placering. I anbefalingerne hedder det bl.a., at ”selskaber bør sikre aktivt ejerskab…”, og at bestyrelsen bør ”sikre en løbende dialog mellem selskabet og aktionærer… således at (bestyrelsen) kender aktionærernes holdnin­ger, interesser og synspunkter i relation til selskabet…”. Hvis man skulle oversætte anbe­falingerne til de offentlige selvejende insti­tutioner mv., betyder det, at bestyrelsen bør sikre en løbende dialog mellem institutionen og ejerne, så den kender deres interesser og synspunkter, samt årligt vurdere, om institu­tionens ejerskab og kapitalberedskab fortsat er i samfundets og institutionens interesse.

Hvem ejer de selvejende institutio­ner?

Det kan diskuteres, hvem der er ejere af selvejende institutioner, men det at føle ejerskab i ordets brede betydning behøver ikke kun at have noget med et økonomisk engagement at gøre. Og i den brede betydning af ordet er der tit mange aktører, der føler ejerskab. Ofte står der foreninger eller lignende bag selvejende institutioner, som udøver deres indflydelse via et repræsentantskab eller en generalforsamling. I de selvejende erhvervs­skoler udpeger f.eks. arbejdsmarkedets parter en stor del af bestyrelsesmedlemmerne, og derfor, og på grund af skolernes historiske oprindelse, kan man her støde på en del organisationsfolk, der vil hævde, at de ”ejer” skolerne.

Men hvis vi i denne sammenhæng indsnæv­rer ejerbegrebet til at relatere sig til de inte­ressenter, der finansierer institutionerne eller som har en majoritetsejerandel i et offentligt selskab, må vi tale om stat, regioner og kom­muner som ejere. Når varetagelse af ejerska­bet spiller en afgørende rolle for virksomhe­ders værdiskabelse, er det derfor interessant at se nærmere på, hvordan de offentlige myndigheder i praksis udøver deres ejerskab i forhold til institutioner og virksomheder, hvor det offentlige har et væsentligt økono­misk engagement.

Rent formelt er de samfundsmæssige interes­ser i en institution eller virksomhed typisk indkapslet i lovgivning og vedtægter i kombi­nation med udviklings- og resultatkontrakter eller driftsoverenskomster, der beskriver, hvilke opgaver institutionen skal løse for de penge, der bevilliges. Som et centralt governance-instrument indsættes der der­udover en bestyrelse, der gøres ansvarlig for, at institutionen via en professionel ledelse lever op til sit ansvar og leverer det aftalte. Disse styringsredskaber kan det offentlige som” ejer” og interessent i større og mindre omfang supplere med diverse økonomiske incitamentsordninger, resultatlønskontrakter, krav om indrapporteringer etc.

Styringen er et nulsums-spil

Styringen af institutioner kan i nogen grad ses som en form for nulsums-spil. Jo mere stat og kommuner styrer via lovgivning, vedtægtsmæssige bestemmelser, instrukser og regler, stramme driftskontrakter, krav om løbende rapporteringer mv., jo mindre sty­rings- og ledelsesrum er der selvsagt til insti­tutionens bestyrelse og ledelse. Og omvendt – jo mere effektivt og professionelt, man kan forudsætte, at bestyrelsen og ledelsen agerer, jo mindre behov er der for de øvrige sty­ringsinstrumenter. Det er to styringsformer, som skal finde sin balance i en virkelighed, hvor både den politiske dagsorden og marke­det udstikker rammerne.

Komunikado din Drupal CMS-udvikler

Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser – ejet af Pluss Knowledge
Tlf: 7026 5126 – H. H. Seedorffs Stræde 3, 4. tv., 8000 Aarhus C