Dagens Dagsorden nr. 36 Tema: Effektiviseringspres udfordrer bestyrelsernes ledelsesrum

På Årets Offentlige Bestyrelseskonference var knap 200 bestyrelses(formænd), ledere og eksperter samlet. Med afsæt i oplæg om, hvordan styringsparadigmer clasher med institutionernes og virksomhedernes udfordringer, diskuterede deltagerne med hinanden om, hvordan de sætter udviklingsdagsordenen, når de samme opgaver skal løses for stadigt færre ressourcer.

Hent hele Dagens Dagsorden nr. 36 HER eller nedenfor

 

Appetitvækkere

Anders Eldrup: Finansministeriel styring møder forsyning

Det danske forsyningsområde er i topklasse. Selskabernes viden i hele værdikæden om at drive og udvikle forsyningsselskaber har globale forretningspotentialer. Men regulering forhindrer i dag, at selskaberne kan kapitalisere deres knowhow til skade for det enkelte selskab, samfundet, den globale klimadagsorden og FNs verdensmål.

Lisbeth Knudsen: Privat forretningslogik møder kultur

Vi har desperat brug for nye styringsinstrumenter for både kultur- og uddannelsesinstitutioner. Den nuværende styringslogik gør os defensive frem for offensive. I de hjørner, hvor vi får lov, viser vi, at vi mestrer den offensive strategiske styring fuldt ud på niveau og med brug af samme instrumenter som private selskaber.

Nina Smith: Nationaløkonomiske styringsideer møder uddannelse

Økonomisk pres er en naturlov, for jo mere indkomsterne vokser, des mere stiger efterspørgslen efter offentlige serviceydelser. Da offentlige ydelser er arbejdskrafttunge, er effektiviseringspotentialerne små. Vi bliver således presset fra to sider, men det er herfra, bestyrelserne skal udvikle institutionerne – det er opgaven, og det er en enorm vigtig opgave.

Allan Søgaard: Udvikling af de selvejende institutioner og offentlige virksomheder!

Offentlig ledelse er på et højt niveau i Danmark. Ledere er rigtig gode til at styre økonomien – budgetoverholdelse er slet ikke til diskussion. Nu skal fokus rettes med de leverede ydelser: ”Vi skal have borgeren i centrum”; på den måde kan vi øge værdien af ydelserne uden at lave mere. Den opgave kræver mere ledelse – absolut ikke mere styring.

Københavns lange skruetrækker (titel på vinderessay)

Stud.merc. Claus Mørkbak Højrup, AAU vinder 10.000 kr. Han vandt Dagens Dagsordens stillede prisopgave: "Kan offentlige bestyrelser sikre frihed under ansvar og dermed skabe plads til mere ledelse i den offentlige sektor?” Bedømmelsesudvalget med professor Steen Thomsen, professor Lotte Bøgh Andersen, rektor Brian Bech Nielsen og professor Per Nikolaj Bukh fremhæver: "Besvarer den stillede opgave praksisnært og engageret med behændige retoriske greb, der opfylder alle krav til et godt essay."

Komunikado din Drupal CMS-udvikler

Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser – ejet af Pluss Knowledge
Tlf: 7026 5126 – H. H. Seedorffs Stræde 3, 4. tv., 8000 Aarhus C