Bestyrelsens fodaftryk på strategien bliver stadig tydeligere

I forlængelse af kommunal- og regionsvalgene har første halvdel af 2014 budt på en slags skiftedag i de fleste offentlige bestyrelser med nye ansigter på mange poster. Skiftedagen har samtidig været anledning til, at mange bestyrelser ser på virksomhedens eller institutionens strategi.

Dagens Dagsorden har derfor til dette nummer valgt at tage temperaturen på offentlige bestyrelsers involvering i strategiarbejdet. Det er også en naturlig optakt til Årets Offentlige Bestyrelseskonference den 2. oktober, som netop har ”Bestyrelsens strategiske fodaftryk” som tema.  Vi har interviewet 30 bestyrelsesformænd om, hvordan de griber strategiarbejdet an, og herunder især hvordan bestyrelsen er involveret. De interviewede bestyrelsesformænd fordeler sig ligeligt mellem uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner samt forsynings- og infrastrukturselskaber.

Bestyrelserne investerer tid i strategiarbejde

Konklusionen på baggrund af disse interviews må være, at offentlige bestyrelser i et pænt omfang er involveret i strategilægningen. Hvilken forskel de så reelt gør i forhold til indhold og kvalitet af strategien, lader sig ikke afdække i denne lille undersøgelse. Men en første forudsætning er, at der bruges tid på det strategiske arbejde, og at det fylder på bestyrelsesmøderne. Og det gør det. Vi tillader os derfor også at konkludere, at bestyrelsernes fodaftryk på strategierne bliver stadig tydeligere. 

De tider er forbi, hvor stort set hver anden bestyrelsesformand mente, at strategiarbejde udelukkende var et direktionsanliggende ud fra det ræsonnement, at det har den mere forstand på, og at det er på det grundlag, den er rekrutteret. Alle de undersøgte bestyrelser er i større og mindre udstrækning involveret i strategiarbejde. I langt de fleste institutioner følger strategiperioden bestyrelsesperioden, hvilket i sig selv er udtryk for bestyrelsens aktive rolle i strategiarbejdet. 

I de fleste tilfælde er processen drevet af direktionen, der udarbejder oplæg til bestyrelsen, men i hele 12 af de 26 bestyrelser, som i øjeblikket er i gang med strategiarbejde, er oplæg til et strategiseminar for bestyrelsen udformet i tæt samarbejde mellem bestyrelsen, eller bestyrelsesformanden, og direktionen. Naturligvis hyppigst i de mindre kulturinstitutioner, men også i visse af de større virksomheder er det situationen. 

Langt hovedparten af bestyrelserne afvikler et dagsmøde eller afsætter et døgn til et strategiseminar. Og en ikke ubetydelig del bruger mere end et døgn til strategiseminar, eventuelt med en inspirationstur til udlandet. Dette er især tilfældet for forsynings- og infrastrukturvirksomhederne. Bestyrelsesseminarer tjener flere formål – både sociale og forretningsmæssige. Og for en ny bestyrelse bidrager det til at skabe et fælles billede af virksomheden. 

Hvis man ser på, hvad offentlige bestyrelser fokuserer på indholdsmæssigt, er det nogenlunde de samme temaer, som private virksomheder fokuserer på. Produktudvikling, kundetilfredshed og strategiske samarbejdsrelationer. Man kan således ikke sige, at offentlige bestyrelser er mere ”bløde” i deres tilgang, hvis man ellers skulle have haft den formodning. Der er f.eks. ikke særlig meget fokus på virksomhedernes sociale ansvar. Og overraskende nok slet ikke hos museerne. Det er ellers er en ny trend i bl.a. England, hvor man ser museer definere sig strategisk i forhold til deres samfundsmæssige ansvar. Her har danske museer måske noget at lære. 

Nye vilkår for strategiarbejde

Offentlige virksomheder og organisationer skal manøvrere i en stadig mere kompleks verden, hvor vilkårene ændrer sig konstant. Dermed har vilkårene for strategiarbejdet også ændret sig. Man kan ikke forudsige fremtiden i samme udstrækning som tidligere. At formulere skråsikre planer for fremtiden hører mere eller mindre fortiden til. Ligesom det at tro, at man i toppen af organisationen – i bestyrelseslokalet – kan formulere strategier og træffe beslutninger, som så efterfølgende implementeres i organisationen, må i dag betegnes som en illusion. Drivkræfterne for de forandringer, der foregår i virksomheder og organisationer, lig­ger i dag i langt større grad hos medarbejderne og kunderne – også i offentlige virksomheder og institutioner.

Men det betyder ikke, at bestyrelsens arbejde med strategi bliver mindre vigtigt. Det er blot blevet anderledes. Bestyrelsen skal i dag interessere sig meget mere for, hvordan processen for udviklingen af strategien foregår, og at organisationen er gearet til hele tiden at opfange signaler fra medarbejdere og kunder og at forny sig i forhold til de ændrede krav og forventninger fra omgivelserne. Som den amerikanske strategiguru, Gary Hamel, har formuleret som en hovedudfordring for virksomheder lige nu: Hvordan skaber vi organisationer, der er lige så smidige og forandringsdygtige, som de er fokuserede og effektive – ikke kun operationelt, men også strategisk?

Dette kræver, at bestyrelserne ikke blot opfatter strategiarbejde som en øvelse, der foregår hvert fjerde år. Den strategiske ramme, man måske skaber hvert fjerde år, hvor man vender de fleste sten i forbindelse med starten på en ny bestyrelsesperiode, er blot starten på en løbende forholden sig til virksomhedens og organisationens udvikling. Derfor er det opløftende at konstatere, at stort set alle bestyrelsesformænd i vores undersøgelse vægter en systematisk opfølgning på strategien, både i form af omsætning af strategien til centrale succesfaktorer, der kan måles på, og i form af en mere bred opfølgning og granskning af strategien gennem faste punkter på dagsordener, temamøder, årlige strategiseminarer mv. Naturligvis med henblik på at vurdere, om der er sket afgørende ting, som betyder, at der er noget, som skal justeres.

Inspiration på årets bestyrelseskonference

Samlet set viser vores lille temperaturmåling af den strategiske tænkning hos bestyrelsesformændene i offentlige virksomheder og institutioner, at disse er rimeligt alignede med de generelle trends. Dette gælder på tværs af de tre grupperinger af offentlige virksomheder – uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner samt forsynings- og infrastrukturvirksomheder. Der er også nogle forskelle mellem de tre grupperinger, der stikker ud. F.eks. ser uddannelsesinstitutioner mere end de øvrige virksomhedstyper strategiarbejde som en løbende proces, forsynings- og infrastrukturvirksomheder er langt fremme med benchmarking etc. De forskellige offentlige bestyrelser kan derfor hente meget ved at kikke hinanden over skulderen. Og det er netop, hvad der er mulighed for på Årets Offentlige Bestyrelseskonference. Den tredje, årlige bestyrelseskonference for offentlige bestyrelser, som denne gang stiller skarpt på at give inspiration til strategilægning og opfølgning. Vel mødt.